Abonnementsartikel

Først om fem uger afsiger dommerne i Vestre Landsret en kendelse i første runde af den store sag om gødningsregler - begæringen om opsættende virkning - som udspillede sig fra tirsdag til fredag i denne uge.

Administrerende direktør for Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, tager til efterretning, at der kommer til at gå fem uger, før der afsiges en kendelse i spørgsmålet om opsættende virkning for de danske gødningsnormer, mens retssagen om spørgsmålet verserer.

Han erkender, at det tidspunkt er for sent til, at kendelsen kan få betydning for afgrøderne denne vækstsæson.

Det var ellers inden sagens indledning i Vestre Landsret formand Flemming Fuglede Jørgensens håb, at en hurtig kendelse kunne have givet mulighed for proteingødskning til årets afgrøder.

Massiv opbakning

Alligevel har Bjarne Nigaard en positiv tilgang til sagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er rart at have været med til at gøre noget, siger han fredag eftermiddag, da advokaterne havde overladt sagen til rettens afgørelse.

Under hele sagen har Bæredygtigt Landbrug oplevet en massiv opbakning fra medlemmer og sympatisører, som har fulgt retssagen tæt. Ikke mindst under parternes procedure-indlæg fredag var der trængsel om de få pladser i retssalen. Alle stole var besat, og der blev sat så mange ekstra stole ind, som kunne tillades af hensyn til brandmyndighederne. Alligevel måtte en lille håndfuld af de cirka 65 tilhørere nøjes med ståpladser.

Et spørgsmål om jura

Afslutningsvis påpegede retsformand Lars E. Andersen, at retssagen var kommet meget vidt omkring, fordi dommerne ikke ville afskære parterne fra den meget omfattende bevisførelse og vidneafhøringer.

- Men det juridiske, som ikke er specielt omfattede, har vi ikke hørt meget om. Men vi skal nok selv skaffe os viden om om det ret begrænsede juridiske emne, sagde han, og forberedte parterne og de mange tilhørere på, at den kendelse, som afsige 26. juni klokken 11 - og i en kortere form kan læses på rettens hjemmeside klokken 12, vil være forholdsvis kortfattet.

Mange tal

Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby, gjorde meget ud af i sin del af proceduren at påvise, hvordan de danske vandmiljøplaner er som bygget i total mørke, fordi datagrundlaget er mangelfuldt og i flere tilfælde direkte fejlagtigt.

Retssagen i Vestre Landsret har dog kastet lys over manglerne og fejlene, omend de stridende parter ikke er enige om betydningen og vurderingen af de mange tal, der er fremlagt.

De fire dage i landsretten har således været en stor eksersits i rapporter, tabeller og beregninger, som underbygger problemets omfang for dansk landbrug. Og den del af sagen understreger behovet for opsættende virkning, fordi det på den korte bane vil kunne forbedre økonomien for en del af de landmænd, som ellers risikerer konkurs.

Han fremførte alvoren ved konkurser for landmandsfamilier og fastslog, at det er ireversible konsekvenser af de nuværende gødningsnormer, hvilket er en af forudsætningerne for at kunne bevilge opsættende virkning.

- Dette er ikke en principsag, som føres for at vinde hæder og glory. Den føres for at skaffe brød på bordet, fastslog Hans Sønderby.

Han påviste, at Vandmiljøplan 3 ikke er lovgivning, men en politisk aftale mellem VKO-partierne, som embedsmænd blev sat til at administrere gennem bemyndigelse til ministeren, der afministrerer aftalen uden om Folketinget.

- Det er foruroligende, at det kan ske uden om Folketinget og uden chance for at gøre indsigelse, sagde Hans Sønderby.

Ulovlig nitrathandleplan

Et andet meget centralt element i den juridiske vurdering, som dommerne kan lægge til grund for deres kendelse, er et af de punkter, som advokat Gert Lund kom ind på under sagens procedering på vegnde af sagens bintervenienter Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og Landsforeningen Danske Svineproducenter.

Han påpegede, at man ikke har efterlevet nitratdirektivet og påviste herefter, hvordan sagen udviklede sig i 2012 - måske som følge af en lammende kritik af juraen - blandt andet en manglende nitrathandlingsplan - som blev fremført i en artikel i maj 2012 af professor Peter Pagh, Københavns Universitet.

I hvert fald antyder Gert Lund et påfaldende tidsmæssigt forløb ved udarbejdelsen af nitrathandlingsplanen, som udfærdiges nogle måneder senere med datering 7. september 2012.

Gert Lund fastslog i retten, at handlingsplanen er meget kortfattet og ikke indeholde de ting, den skal indeholde. Blandt andet har man ikke foretaget en nødvendig miljøvurdering, som skal gennemføres, inden man kan beslutte handlingsplanen. Den fremlægges også i al hast og dateres blot september 2012, og den fremlægges desuden uden, at der forinden har været en lovbefalet otte ugers høringsfrist. Og endelig er handlingsplanen på engelsk til trods for, at forvaltningssproget i Danmark er dansk.

- Derfor er nitrathandleplanen ugyldig, fastslog Gert Lund.

En konklusion, som tydeligvis vandt gehør blandt de mange tilhørere.

Ikke meget indgribende

Modparten repræsenteret ved kammeradvokat Britta Moll Bown fik helt anderledes provokeret tilhørerne med nogle af sine udsagn under proceduren.

- Jeg ved det er provokerende i denne forsamling, men landekvoterne og kvælstofreduktionen er efter en objektiv bedømmelse ikke meget indgribende, sagde Britta Moll Bown blandt andet.

Det vakte også uro blandt tilhørerne, da hun senere sagde, at de danske gødningsnormer ikke er velfærdstruende for dansk landbrug.

Britta Moll Bown brugte i øvrigt en stor del af sin procedure på at refere til en lang række domme, som hun mente underbygger påstanden om, at der ikke skal gives opsættende virkning i denne sag.