Anklagemyndigheden begærer nu frifindelse i en flere år gammel sag om overgødskning, som skulle for retten i Horsens i morgen.

Dermed kommer EU-Domstolen alligevel ikke i denne omgang til at tage stilling til tolkningen af straffelovens paragraf 3, som er central for domstolenes vurdering af sagerne om overgødskning, fordi gødningsnormerne er lempet med landbrugspakken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Paragraf 3 fastslår, at det er retstilstanden på domstidspunktet, der skal lægges til grund.

Baggrunden for ønsket om at lade EU-Domstolen vurdere spørgsmålet er ifølge Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen, at der lige nu hersker usikkerhed om de danske domstoles praksis.

Det skyldes, at Vestre Landsret for kort tid siden dømte en landmand for overgødskning, mens retten i Holstebro dagen efter frifandt en anden landmand i en lignende sag.

Det opsigtsvækkende var, at Vestre Landsret mente, at straffelovens paragraf 3 ikke skulle anvendes, mens retten i Holstebro netop brugte denne paragraf til at frifinde efter.

Alt var klar

Det irriterer Hans Sønderby Christensen, at anklagemyndigheden nu trækker sig dagen før sagen skulle have været i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anklagemyndigheden tør ikke at stille til start, og det er ærgerligt, når alt var klar til sagen, siger Hans Sønderby.

Han henviser til, at processkrift med videre allerede er indleveret.

- Det er ærgerligt, når alt var klar. Anklagemyndigheden kunne have trukket sig for længe siden, mener han.

Centralt spørgsmål

Hans Sønderby Christensen nævner, at sagen i Horsens er den første i kølvandet på de modstridende domme i henholdsvis Holstebro og landsretten.

Derfor ærgrer det ham, at anklagemyndigheden nu trækker de sig fra kamppladsen, fordi der her var en chance for at få EU-Domstolen inddraget og dermed en gang for alle få slået fast, hvordan straffelovens paragraf 3 skal tolkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener stadig, det er helt centralt at få EU-Domstolen på banen i dette spørgsmål, fordi dommen i Vestre Landsret bidrager til juridisk usikkerhed.

Og han går derfor nu på jagt efter en anden tilsvarende sag, som kan bruges til at begære spørgsmålet forelagt EU-Domstolen.