I Vestre Landsret blev den reelle størrelse af proteintabet i dansk korn påvist og bekræftet under vidneansvar.
Det blev af mange tilhørere opfattet som et helt centralt vidneudsagn.
Men i selve kendelsen skriver dommerne ikke så meget som en linje vidneudsagnet.
I stedet henvises striden om proteintabet til syn og skøn.
Netop vidneudsagnet om dette punkt blev ellers oplevet af de mange tilhørere som et bevis på, at myndighedernes grundlag for de stramme danske gødningsnormer og beregningerne af omkostningerne for landbruget dermed blev skudt helt i sænk.
Det var endda manden bag de hidtidige tal, professor Jørgen E. Olesen, der selv under vidneansvar måtte erkende problemet med sine tal, der byggede på meget få landsforsøg.
Virkeligheden er bedst
Og direkte adspurgt af Bærdedygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen, erkendte han, at de målinger, som DLG foretager på alt korn - og som blev fremlagt i retten - giver et statistisk set et mere retvisende billede af det faktiske proteinindhold.
Jørgen E. Olesen, der var kammeradvokatens vidne, havde i sine beregninger brugt et begrænset antal landsforsøg, men erkendte under vidneansvar, at forsøgene gennemføres under forhold, der ikke svarer til virkelighedens forhold, hvad angår bonitet, gødningstilstand, sorter med videre.
Vidneudsagnet stod meget klart. Og kammeradvokaten imødegik da heller ikke Jørgen E. Olesens erkendelse af, at proteinindholdet er 2,4 procent lavere end forudsat forud for reglernes tilblivelse.
Sagens kerne
Derfor ryster det Hans Aarestrup, direktør i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, der er biintervenient i gødningsretssagen, at dette er udeladt af kendelsen.
- Her var vi ved kernen i sagen. Det er det, hele sagen drejer sig om. Og så berøres det ikke med en linje, lyder hans reaktion.
- Det er rystende, at det slet ikke er nævnt, og jeg er ikke tryg ved, at det spørgsmål nu henvises til syn og skøn. Jeg har alt for dårlige erfaringer med udpegningen af såkaldte uvildige eksperter, siger Hans Aarestrup.
70 vidner
Hans Aarestrup synes, det kunne være interessant at vide, hvorfor det punkt helt er udeladt.
- Der sad mindst 70 tilhørere og hørte, da Jørgen E. Olesen erkendte det reelle proteintab i dansk korn. De kan formentlig alle referere dette skelsættende vidneudsagn, men efterfølgende brugte professoren alligevel krudt i pressen på at padle baglæns væk fra det, han havde sagt under vidneansvar, siger Hans Aarestrup.
Ikke afgørende
Landsdommer Lars E. Andersen anerkender fuldt ud betydningen af sagen for landmændene. Og han kan godt forstå, at de havde håbet, at dommerne var gået dybere ned i det tekniske.
- Men alle detaljer er ikke nødvendigt for at tage stilling til opsættende virkning, siger han.
Lars E. Andersen forklarer, at dommerne holder sig til nogle overordnede betragtninger.
Loven gælder
- Her er tale om en lov, som er vedtaget af Folketinget og beror på politiske aftaler, der er begrundet nøjagtigt, og så er udgangspunktet, at det er det, der gælder, medmindre loven er ulovlig. Og det har vi ikke taget stilling til, siger Lars E. Andersen.
Han tilføjer, at hvis reglerne skal sættes ud af kraft, mens sagen verserer, skal man have en god sag.
- Og det er nok tvivlsomt, men vil bero på syn og skøn og til en vis grad EU, siger Lars E. Andersen.
Syn og skøn
Ifølge Lars E. Andersen er forklaringer om tekniske sammenhænge vanskelige at håndtere med mundtlige vidneforklaringer.
- Det er derfor bedre at få den slags på skrift, og derfor foretrækker vi syn og skøn, forklarer han.
At ikke alle detaljer i vidneudsagnene er med hænger ifølge Lars E. Andersen sammen med, at sagens dommere efter bedste evne har forsøgt at gengive det væsentlige i sagen.
- Men ikke alle de tekniske detaljer har været nødvendige for at tage stilling til, om der skulle gives opsættende virkning, siger han.
