Den 1. februar begynder årets ansøgningsrunde til den direkte arealstøtte, og der er nye regler og krav, der skal opfyldes efter, at reformen netop er trådt i kraft i Danmark og resten af EU.
En af de nye regler er, at der skal etableres miljøfokusområder - omkring 107.000 ha af slagsen.
På årets Plantekongres 2015 i Herning fortalte specialkonsulent Jannik Elmegaard, NaturErhvervstyrelsen om nogle af de redskaber, der kan bruges til at opfylde kravene.
- Efterafgrøder og græsudlæg er et fleksibelt redskab, som mange landmænd kan bruge til at opfylde kravet om miljøfokusområder.
Ifølge Jannik Elmegaard er det vigtigt at notere sig, at efterafgrøder, der skal tælle med som miljøfokusområder, skal bestå af blandinger, der kan ses i marken. Græsudlæg sået i 2015 kan også tælle med.
- Det betyder, at de skal sås ordentligt, så de lever op til EU-kravene om at være veletablerede, sagde han.
Landbrug med mere end 15 hektar landbrugsarealer i omdrift skal efter de nye regler udlægge fem procent af arealet som såkaldt miljøfokusområder.
Udover græsudlæg og efterafgrøder kan landbruget også vælge at bruge brak, randzoner og bræmmer, lavskov og GLM-søer og fortidsminder som miljøfokusområder.
For bedrifter under 15 ha omdriftsareal gælder kravet ikke, og der skal derfor ikke leves op til kravet for at få den grønne betaling.
Flere afgrøder
Formålet med kravet om flere afgrøder er øget beskyttelse af miljø og biodiversitet.
Hvis bedriften har mellem 10 og 30 hektar arealer i omdrift, skal man dyrke mindst to forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 procent af omdriftsarealet.
Bedrifter med mere end 30 hektar i omdrift skal dyrke mindst tre forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 procent, mens de to største afgrøder tilsammen højst må dække 95 procent af omdriftsarealet.
Landmænd, der hvert år udskifter mere end 50 procent af arealet ved forpagtninger af hensyn til sædskiftet, er undtaget for kravet. Det kan for eksempel gælde landmænd, der dyrker specialafgrøder som kartofler.
