Kreditforeningerne strammer igen skruen og hæver bidragssatsen. For eksempel udsendte DLR før jul et brev til kunder med F1-lån og varslede en stigning i bidragssatensen på yderligere 0,25 procent i forbindelse med næste refinansiering. I forvejen er bidragssaterne hævet ad flere omgange, og skæringskursen er også strammet.
Det er blevet en dyr fornøjelse at have flekslån i sin kreditforening, og med den senest varslede stigning betyder det, at det slet ikke er ualmindeligt, at bidragssats og skæringskurs tilsammen giver låneomkostninger på 400-500 procent oven i renten. Og her er DLR sikkert ikke meget værre end de andre kreditforeninger.
DLR giver dog kunderne mulighed for at slippe for den nye bidragsforhøjelse, hvis de vil makke ret og tage imod et tilbud om gratis profilskifte til eksempelvis F3 eller F5.
Med andre ord: DLR sætter pistolen for panden af kunderne og prøver at true dem til et profilskifte, som vel ikke er ubetinget klogt - set fra låntagers synsvinkel.
Historisk har F1 været det mest fordelagtige lån, og det er der foreløbig ikke noget som helst, der ser ud til at ændre ved. Selv om renten i dag er lav, er det slet ikke givet, at et profilskifte er særlig klogt. F3 og F5 rummer en fare for, at låntager mister vigtig handlefrihed, hvis der pludselig sker store ændringer på det finansielle marked.
Kreditforeningerne har selvfølgelig en interesse i at presse så mange kunder som muligt over i profiler med halvlang eller ingen refinanisering, fordi det vil tilfredsstille Finanstilsynet og de internationale ratingbureauer.
Desværre har vi alle selv skrevet under på, at kreditforeningen til enhver tid kan hæve bidragssatsen efter forgodtbefindende. Det var måske en forholdsvis ufarlig blankocheck at udstede, da der virkelig var tale om foreninger. I dag er det vel nærmest en illusion, og man har ved at skrive under lagt sin skæbne i finansinstitutionernes hænder.
De fleste har prøvet at forhandle en bidragssats på plads for så at opleve bidragsstigninger få måneder senere. Der er ganske enkelt tale om et finansielt ta'selv-bord.
Mon andre brancher kunne slippe afsted med samme forretningsmoral? Tænk, hvis man køber en maskine til en aftalt pris, og maskinhandleren så kommer tilbage året efter og siger, at nu skal han have noget mere for maskinen, fordi han har fået svært ved at få sin drift til at hænge sammen.
