Ud af de i alt 74 maskinsæt til Græsland 14 var otte af dem kombipressere, som både presser og pakker ind i én arbejdsgang.

Her var der rigtig mange nyheder, og Krone kunne blandt andet vise Danmarks-premieren på Krone Ultima CF155 XC. Presseren er verdens første non-stop rundballepresser med indpakker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at presseren ikke skal gøre ophold i balleproduktionsprocessen, når en balle skal bindes og sendes til wrapbordet.

Presseren har et lille forkammer, der består af to langsliggende, roterende gummibælter. Afgrøden passerer mellem gummibælterne og videre ind i hovedkammeret. Men når hovedkammeret er fuldt, rykker den nederste valse i kammeret op foran indgangen til hovedkammeret, så materialet fra det lille forkammer ikke kan passere. Hastigheden på gummibælterne reduceres ligeledes, og dermed pakkes materialet fra pickuppen op i forkammeret, indtil den færdige balle har forladt hovedkammeret.

Presseren kan producere baller fra 1,25 til 1,50 meter i diameter, og ved et ballemål på 1,25 meter, kan forkammeret indeholde 40 procent af en balle.

Presseren kører på nuværende tidspunkt test hos Skamstrup Maskinstation, og de optog et filmklip med presseren på Græsland 14 - KLIK HER og se filmen fra Facebook, som Skamstrup Maskinstation har lagt ud.

Variabelt fra McHale

TBS Maskinimport kunne på Græsland 14 fremvise en helt ny kombipresser: McHale Fusion Vario. Helt ny er presseren ikke, da der faktisk har kørt 30-35 test maskiner rundt de sidste fire år, men nu frigives presseren til salg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det nye ved Fusion Vario er det variable ballekammer, som gør presseren i stand til at producere wrapballer fra 1,1 til 1,6 meter, og faktisk kan presseren i tørt materiale som hø og halm lave baller fra 0,6 til 1,68 meter, fortæller Asbjørn Andersen, salgsleder fra TBS Maskinimport, som er importør af de grønne pressere.

Han kan fortælle, at der allerede er solgt og igangsat to af de nye pressere i Danmark. Den ene kører på Gamst Maskinstation, mens den anden kører på Rostgaard Maskinstation i det sønderjyske.

Flere nyheder

Foruden de to grønne maskiner, så var der også nyheder i andre farver. New Holland kunne fremvise den nye Roll Baller, Case IH den nye RB-serie og Kverneland den nye 6325 kombipresser. Den nye Kverneland presser er en fastkammerpresser, men leveres også i variabelpressekammer typen. Det nye ved denne presser er en ny og hurtigere indpakker, og ifølge Kverneland kan presseren presse mere i ballen end tidligere modeller.