Et forslag fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) om, at det er de danske supermarkeder, der skal sætte en stopper for kastration af smågrise mødes med undren fra Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordffærer Dennis Flydtkjær, der påpeger på, at "det er ren ansvarsforflygtigelse og en ganske gratis omgang for ministeren":

- Det er hans eget parti, der er årsagen til, at der endnu ikke er et forbud mod kastration af smågrise herhjemme. Han burde skamme sig. Tilbage i 2009 lød det fra Socialdemokratiet, at man var klar til at gå med DF om et stop for kastration af smågrise. Da vi i 2010 så fremlagde et beslutningsforslag om netop det, var opbakningen fra Socialdemokratiets side pist væk. Man var vendt på en tallerken, fortæller Dennis Flydtkkjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kalder det for et "uværdigt mediestunt", når fødevareministeren "forsøger at give den som dyrenes ven":

- Han skulle hellere tage ansvaret på sig, som en minister bør, og gøre noget ved sagen i stedet for at skubbe det over på andre, siger Dennis Flydtkjær.

I 2010 bakkede De Radikale, Enhedslisten og SF op om DF's beslutningsforslag.