Udvalget skal ifølge Dan Jørgensen understøtte regeringens mål om klima, biodiversitet og miljø og sikre en tættere koordinering mellem de forskellige ministerier.

- Vi har sat ambitiøse mål om klima, biodiversitet og miljø. Det her udvalg skal sikre, at de bliver til virkelighed og ikke bare forbliver målsætninger. I stedet for at ministrene sidder i hver sin silo, så skal alt, hvad der handler om den grønne omstilling, behandles sammen i det her udvalg, siger Dan Jørgensen til Politiken.