Lyt til artiklen:

Danmark er nærmere klimamålet end hidtil antaget

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Bilerne på vejene bliver grønnere, industrien bliver mere klimavenlig, energiformerne bliver grønnere, og mere affald skal genanvendes.

På trods af COVID-19 har politiske aftaler i 2020 sat tempoet i vejret på den grønne omstilling. I løbet af det forgangne år er den såkaldte manko - altså de antal tons CO2, der skal reduceres med i 2030 - faldet med 40 procent fra 20 mio. tons til 11,8 mio. tons. Det viser Energistyrelsens nye Klimastatus og -fremskrivning, der samler op på klimaindsatsen i 2020. Det skriver Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er kommet langt på bare ét år og vi er kommet længere end først antaget. Det er godt nyt - ikke mindst for klimaet. Bredt samarbejde i Folketinget har skabt et solidt grundlag. Det betyder ikke, at vi hviler på laurbærerne. Vi arbejder videre for at finde reduktioner på vej mod et klimaneutralt samfund. Det er ikke nogen let opgave, og derfor er vi også allerede nu ved at se på, hvordan vi kan finde yderligere reduktioner, siger klimaminister Dan Jørgensen.

De forventede udledninger i 2030 er reduceret med 8,2 mio. tons CO2 siden sidste års fremskrivning. Det er en reduktion, som stort set svarer til den årlige CO2-udledning fra alle danske person- og varebiler.

Samtidig er det næsten to mio. tons mere end forventet i forhold til de senest offentliggjorte tal i Redegørelse for klimaeffekter fra december 2020. At den grønne omstilling har fået yderligere fart, skyldes især, at gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas, blandt andet som følge af politisk prioritering af området.

En mindre del af reduktionen skyldes desuden en teknisk nedjustering af den forventede udledning fra blandt andet lavbundsjorder samt færre forventede udledninger fra el-og varmeproduktion.

Stigende udledninger fra skove

De samlede udledninger fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri ventes at stige med ca. 1 mio. ton CO2e til 15,9 mio. ton CO2e i 2030 svarende til 46 pct. af Danmarks samlede udledninger. Det skyldes en række modsatrettede udviklinger, hvor det især har betydning, at udledninger fra skove stiger med 3,1 mio. ton CO2e, så skovene går fra at være drivhusgasoptagende til at være udledende. Det vil mere end opveje, at udledningerne fra landbrugets arealanvendelse og udledninger fra dyrehold og gødningshåndtering ventes at falde fra 2019 til 2030.