Abonnementsartikel

Flere unge griber chancen for at få både en studentereksamen og et svendebrev som faglært landmand.

Asmildkloster Landbrugsskole oplever stor søgning til EUX-uddannelsen målrettet mod landbruget. Søgningen slår ny rekord med 38 elever klar til start på EUX-landbrug den 6. august 2013 – og der er stadig plads til flere.

Både elever, forældre, lærere og virksomheder er glade for EUX-landbrug, hvor eleverne både får svendebrev som faglært landmand og en gymnasial eksamen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viborg Gymnasium og HF & Asmildkloster Landbrugsskole har været i gang med EUX-landbrug siden 2011, og i 2012 tog det for alvor fart med 27 elever på uddannelsen. I 2013 fortsætter samarbejdet skolerne imellem.

- Vores skoler ligger i gå afstand fra hinanden og tæt på byens liv. Vores fælles værdier for god uddannelse på højt fagligt niveau kombineret med et fortrinligt samarbejde er grundstenen i vores fælles succes, siger forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

Eleverne Emil Dollerup, Jonas Henriksen og Per H. Nielsen er i gang med EUX-landbrug:

- Kommunikationen mellem landbrugsskolen og gymnasiet har været god, og de har gjort meget for at vi skulle falde ordentligt til, og det er i den grad lykkedes. Vi fungerer super godt som klasse, siger de tre elever.