Omkring 100 grise er døde i et færdselsuheld i nærheden af Durup i Salling.

Det oplyser TV Midt-Vest. Det var en grisegransport med flere hundrede grise ombord, der kørte i grøften i det glatte føre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var både en forvogn og en hænger på transporten, og den ene vogn væltede.

Ifølge TV Midt-Vest var alle grise i den væltede vogn enten døde ved uheldet, eller også blev de aflivet af de tilkaldte dyrlæger.

Chaufføren vurderer selv, at ulykken opstod, fordi han gled for langt ud i siden af den lille vej. Da bilen først var gledet af vejen, sank den i grøften. Chaufføren selv er uskadt.