Lely Splendimo 900 MC er det fulde navn på en ny skårlægger, der præsenteres som en en-stjernet nyhed på Agromek. Den har indtil videre kun været vist som en prototype i Schweiz, men kommer i handlen senest i det nye år.

Den nye Splendimo har fået en ny opbygning af hovedrammen. Det særlige ved den er, at den har trinløs hydraulisk affjedring af sidefløje og en ny type påkørselssikring, der bevæger sig bagud og opefter, når den skal passere en forhindring, så den kan fortsætte uden at tage skade. Hydrauliksystemet er konstrueret sådan, at trykket stiger i løftecylinderen ved påkørsel, så egenvægten af hele sidefløjen reduceres. Efter endt passage flyder sidefløjen automatisk tilbage i udgangsposition, og chaufføren kan køre videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen er enkelt og robust bygget. Den kan betjenes uden brug af kontrolboks og er meget velegnet til en almindelig standardtraktor med ordinært hydraulisk udtag samt traktorer med forager automatik.

Endelig har nyheden en forholdsvis lav vægt, og den er enkel og nem at skifte mellem flere forskellige traktorer.