Ifølge Vagn Lundsteen, direktør for Bæredygtigt Landbrug, rykker Mette Gjerskov (S) sig ikke en tomme, når hun i slutningen af ugen skal underskrive bekendtgørelsen omkring randzonerne. 

Som et sidste forsøg for at få fødevareministeren til at stille randzoneloven i bero havde Bæredygtigt Landbrug ellers arrangeret en mindre traktor-demonstration på Slotspladsen foran Christiansborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der var ikke noget nyt i svarerne fra de to ministre. Der vil blive effektueret en randzonelovgivning, som er lettere kaotisk og meget svær for den enkelte lodsejer at forholde sig til, siger Vagn Lundsteen, der betegner sig selv som 'dybt foruroliget.'

I forbindelse med samrådet fik Bæredygtigt Landbrug også mulighed for en snak med miljøminister Ida Auken (SF) om vandplanerne, og det åbne brev hun tidligere har sendt, hvor hun har opfordret relevante parter til at bidrage med input.

- Der er en stor forskel på miljøministerens og fødevareministerens tilgang. Selvom vi har kritiseret miljøministeren og tidligere stævnet hende ministerium, er hun stadig imødekommende og lyttende. Det kunne fødevareministeren lære noget af, siger Vagn Lundsten.