Du har en ubetalt faktura, der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale.

Nyheder

Den store stygge zero-zink ulv – erfaringer, tips og tricks

5. dec. 2022 | Indrykket af Nutrimin

Det går ikke så ringe endda med fravænning af grisene uden brug af medicinsk zink i fravænnings-foderet.

Del artiklen:

Det går ikke så ringe endda med fravænning af grisene uden brug af medicinsk zink i fravænnings-foderet. Langt de fleste har fundet frem til, hvad der i deres produktion er det muliges kunst, og så er der stadig en mindre del, der er udfordret trods mange initiativer. Den store stygge zero-zink ulv kom aldrig helt frem fra skoven. 

Hånd i hånd 

Samarbejdet og den åbne dialog mellem medarbejdere, dyrlæger, rådgivere og foderleverandør har for mange producenter været en af de faktorer, der har haft stor betydning for, hvordan overgangen til den zinkfrie verden er forløbet. Ligeledes har ide-udvekslingen mellem de enkelte bedrifter bidraget yderst positivt til opgaven.  

Positivt bidragende enkeltfaktorer 

Mange muligheder er afprøvet og ikke mindst kasseret, hvis opgaven ikke er blevet løst tilfredsstillende. Til inspiration herunder er der en ikke prioriteret liste med tips og tricks over de enkeltfaktorer, der hos vores kunder har gjort en forskel. 

  • Længere diegivningsperiode og dermed større og mere veludviklede grise.  
  • Hyppigere fodring af pattegrisene i farestalden, så grisene har vænnet sig til foder før fravænning.
  • Brug af samme foder i farestalden, som grisene bliver fravænnet på. 
  • Når der bruges mælkekopper, kan der med fordel lukkes for mælken de sidste 3-5 dage af dieperioden, og eventuelt fodres med opblødt foder i skåle. I alle tilfælde skal fodermængden øges væsentligt den sidste uge før fravænning. 
  • Et halvt kilo fravænningsfoder pr gris før fravænning er et godt mål. 
  • Høj kvalitet af vand/vandforsyning er en nødvendighed. Vand er den billigste og mest betydningsfulde enkeltfaktor. 
  • En velkomst i drikkevandet med tilskudsprodukter som f.eks. Selko PH-E eller NutriNovo Liquid reducerer bøvl og skaber en mere stabil fravænning. Det smager grisene godt og sikrer et højere vandoptag. Opløsningen skal være ved de enkelte ventiler/drikkekopper, inden grisene lukkes ind i stierne. 
  • Hvis smittetrykket generelt er højt og volder problemer, bør sammenblanding af grisene reduceres til et absolut minimum. På dette tidspunkt er det ikke så vigtigt at få sorteret efter størrelse, da det med stor fordel kan ske senere, når der skal skiftes til blanding 2. 
  • Hvis smittetrykket normalt ikke giver anledning til mere arbejde, kan grisene sorteres efter princippet lige børn leger bedst. 
  • Fravænnede grise SKAL fodres på gulvet under overdækning, hvor det er muligt. Der SKAL være ædepladser nok, så foderoptaget sikres fra første minut. Opblødt foder kan mange steder være en fordel, der sikrer både vand og foder på samme tid, og det er en god ide at konservere med Selko PH-E eller NutriNovo Liquid. 
  • Hyppig fodring de første 3-4 dage efter fravænning, samt overvågning og opmærkning af grisene omkring fodring, gør det muligt at sortere ”non-eaters” fra og give dem den opmærksomhed, som er nødvendig. 
  • Nutri Complete Startfoder i mel, Milkiwean Spido startfoder i crumble, samt hjemmeblandet foder på basis af Nutrimin Care koncentrater med et relativt lavt indhold af protein er medvirkende til at mindske belastningen af grisens fordøjelsessystem væsentligt ved fravænning.   
  • Prioritering af tid i fravænningssituationen, både i opstarten, men også når det i mange tilfælde bliver sværere på dag 4 -7, hvor der kan komme linde maver. 
  • Fyld ikke automater med fravænningsfoder, juster foderrør ned i bunden af automaten, og juster dagligt (foder, der indeholder mælk, laktose og andre sukkerholdige fodermidler, udgør en sand bakteriebombe efter kun et døgn i en varm klimastald fyldt med grise). 
  • Løbende optimering af vaccinations-strategier hos både søer og smågrise i samråd med dyrlægen.  
  • Løbende justering af behandlings-strategier tilpasset det identificerede smittetryk, de tekniske muligheder og de mest oplagte præparater 

Vigtig viden med baggrund i praktisk erfaring 

Hos Nutrimin høster vi erfaringer ved hvert eneste besætningsbesøg. Samtidig drager vi stor nytte af samarbejdet med Trouw Nutrition. Teorien og den praktiske erfaring giver os tilsammen den knowhow, der er grundlaget for vores zero-zink fravænningsblandinger. Samtidig er det viden, relationer og samarbejde om fodring af grisene, der gør tricket. 

En af disse relationer kan der læses om i Magasinet Gris i den kommende måned, hvor endnu et samarbejde har givet en positiv relation vedrørende det, vi sammen brænder for. I dette tilfælde om tiden efter zink. 

Tag testen. Giv Nutrimins svineteam et kald og lad os sammen finde en løsning til din produktion.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter