Nykredit-koncernens halvårsregnskab viser fremgang på de fleste poster. Bundlinjen vokser med 61 procent til et samlet overskud på 2,241 milliarder kroner før skat. Det skriver Finanswatch.dk.

Basisindtægterne vokser fra 4,4 milliarder kroner til 5,1 milliarder kroner målt i forhold til første halvår 2011. Driftsomkostningerne er faldet til 2,89 milliarder kroner, og det giver tilsammen en fremgang i basisindtjeningen før nedskrivninger på 21 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedskrivningerne vokser med 21 procent til 991 millioner kroner. Modsat de fleste af konkurrenterne i markedet, har tilsynets nye retningslinjer for nedskrivninger dog ikke haft en stor effekt på nedskrivningsposten, skriver koncernen.

Beholdningsindtjeningen mere end opvejer dog for nedskrivningerne med en fremgang på 99 procent til 1,5 milliarder kroner.