Dansk landbrug styrker robustheden

Den landsdækkende regnskabsanalyse fra de fire rådgivningsvirksomheder VKST, Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL), LandboSyd og LandboNord, er nu klar. Data fra godt 250 landbrugsregnskaber tegner et billede af dansk landbrug anno 2022, og giver et solidt grundlag for prognosen for 2023.

- 2022 har generelt været et fint år for mælkeproducenterne og planteavlerne, mens resultaterne for griseproducenterne har været mere svingende. Endnu en gang har det vist sig, at de bedrifter med den største økonomiske robusthed samt den største selvforsyning, har klaret sig bedst. Analysen viser, at der kommer mere og mere fokus på at styrke soliditeten frem for at vækste, hvilket gør den enkelte landbrugsvirksomhed mere robust over for fremtidige udfordringer, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

I den sammenhæng er det, ifølge virksomhederne, værd at bemærke, at landmændene i højere grad end tidligere også indbetaler til pensionen.

Stigende omkostninger

Overordnet viser analysen, at der har været stigende omkostninger på 10 -25 procent. En del af det er blevet kompenseret via optimering og stigende effektivitet på bedrifterne.

- Blandt produktionsgrenene er det de konventionelle mælkeproducenter, som har haft den største stigning i afkastningsgrad, men det skal ses i lyset af en årrække med mere moderate resultater. Kvægbrugenes økonomiske robusthed er således lavere end de øvrige sektorer, men de har benyttet året til at konsolidere sig, hvilket måske også afspejler den usikkerhed, der er omkring de drøftelser vi ser politisk i øjeblikket, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Landbruget arbejder med ESG

En øget opmærksomhed på ESG-dagsordenen kan også ses i regnskabsanalysen. For landmændene ude i landet arbejder målrettet på at optimere de produktionsmæssige resultater, og regnskabsanalysen viser, at samtidig med der ses forbedrede produktionsmæssige resultater, bruges der også færre ressourcer i form af foder og energi.

- Ud over at gavne den økonomiske bundlinje på den enkelte bedrift, så betyder det også, at klimaaftrykket bliver mindre, hvilket betyder, at optimering af økonomi og klima går hånd i hånd. Ud fra regnskaberne er det mere svært at måle på de sociale parametre, men erhvervet tager fortsat et stort socialt ansvar, og har i forbindelse med udfordringerne i Ukraine været i front med at fastholde og integrere ny arbejdskraft, siger Claus Bech Jensen, KHL.

Rekordindtjening hos mælkeproducenterne

Mælkeproducenterne fortsætter de gode takter fra 2021. De konventionelle mælkeproducenter tjente i 2022 således i gennemsnit 4,8 millioner kroner på 275 årskøer, mens økologerne tjente 3,7 millioner kroner på 265 årskøer.

- Den markante forbedring i resultatet skal ses i lyset af et helt ekstraordinært år, hvor afregningsprisen har været 40 procent højere end i 2021, men samtidig har omkostningerne udviklet sig kraftigt. Kapacitetsomkostningerne er steget med 26 procent, og isoleret set er energiomkostningerne steget med 100 procent siger strategi- og virksomhedskonsulent Louise Rødkær Hermansen, LandboNord.

Konventionel overhaler økologisk

Dækningsbidraget pr. kilp EKM for konventionel mælk lander på 2,51 kroner pr. kilo EKM og er således fire procent højere end for økologisk mælk i 2022, som lander på 2,41 kroner pr. kilo EKM.

Det skal ses i lyset af, at forskellen var en anden i 2021. Her lå økologernes dækningsbidrag 16 procent højere end de konventionelles. Forskellen dækker blandt andet over en stigende ydelse for de konventionelle mælkeproducenter på 200 kilo EKM pr. årsko og en faldende ydelse hos økologerne på 243 kilo EKM pr. årsko.

Mælkeproducenterne har desuden formået at holde foderforbruget pr. kilo EKM i ro på trods af et år, hvor usikkerheder som forsyningssikkerhed og tørke har udfordret.

Styrket robusthed men faldende investeringer

Mælkeproducenterne har udnyttet et historisk godt resultat til at konsolidere sig med 2,3 millioner kroner for de konventionelle og 1,7 millioner kroner for økologerne. De konventionelle har dermed opnået en soliditet på 18 procent.

Mælkeproducenterne har ikke investeret så meget som tidligere år, men derimod har de afdraget på gæld og opbygget deres likviditet.

- Den forbedrede indtjening gav mælkeproducenterne et hårdt tiltrængt løft i deres soliditet, og de nærmer sig et fornuftigt niveau. Gældsafviklingen er markant i forhold til tidligere år, hvilket lønner sig i en tid med stigende renteniveauer. Der blev fortsat investeret i effektivisering og energioptimering, men de økologiske mælkeproducenter reducerede årets investeringer med hele 49 procent i forhold til 2021. Økologerne investerede således markant mindre end de konventionelle mælkeproducenter i 2022, siger Louise Rødkær Hermansen, LandboNord.

Store udsving for griseproducenterne

For griseproducenterne blev 2022 et år med store udsving i både indkøbs- og salgspriser og dermed et bytteforhold, som har været under pres især i andet halvår.

- Analysen af griseproducenterne viser samtidig, at markbruget har medvirket til, at bundlinjen er blevet løftet ganske betragteligt. Griseproducenternes afkast steg i forhold til 2021 med 2,5-3,0 procentpoint. Her er dog vigtigt at nævne, at 2021 var et år væsentligt under gennemsnittet. Griseproducenterne konsoliderer sig med 0,5-2 millioner kroner, siger afdelingschef, økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

Stor spredning i resultaterne

Dykkes der længere ned i driftsgrene opnåede 30 kilo-producenterne et resultat efter finansiering på knap 1,7 millioner kroner, hvor slagtegriseproducenterne opnåede et resultat før finansiering på knap 4 millioner kroner.

- Vi ser et stigende dækningsbidrag ved både slagtegrise- og smågriseproducenterne. Baggrunden er det forberede afregningsgrundlag, som vi så i løbet af året. Det skal ses i lyset af, at der er stor spredning i resultaterne afhængig af selvforsyningsgraden og de aftaler, den enkelte landmand har forhandlet sig frem til, siger Anders Peter Frederiksen.

De faste omkostninger steg med op til 18 procent i forhold til 2021. Stigningen ses især på energiområdet, hvor det hen over sommeren var varmt og dermed et øget behov for energi til vanding i marken og ventilation i staldene. Ses der isoleret på tallene, steg energiomkostningen for enkelte virksomheder til det dobbelte.

Planteavlerne fik et flot år

Det er overordnet set lykkedes planteavlerne at skabe flotte resultater i 2022. Dækningsbidraget pr. hektar er steget op mod 60 procent. I analysen er vårbyg og hvede de mest dyrkede afgrøder og tilsammen udgør de 55 procent af det dyrkede areal i analysen.

- Der er stigende udbytter og stigende priser på de fleste afgrøder i regnskabsanalysen. Det betyder, at planteavlerne har fået et godt udbytte både i marken men selvfølgelig også økonomisk. Men også her er der stor spredning afhængigt af hvornår høsten er solgt, siger afdelingsleder, økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

Det hører med i det samlede billede, at mange planteavlere fortæller om en nem høst i 2022, og det afspejler sig i hjælpeomkostningerne.

- Omkostninger til personale, reparation og vedligehold er kun steget i mindre omfang. De omkostninger der stiger mest, er energi og gødning - ikke fordi der er brugt mere, men simpelthen fordi priserne er steget. Stigningerne er ikke slået fuldt igennem endnu, og tynger derfor ikke afgørende, når vi ser på 2022 i sin helhed, siger Mie Nøhr Andersen.

Samlet er de kontante kapacitetsomkostninger steget knap 11 procent i 2022, og stykomkostninger er øget godt 8 procent. Der er en øget konsolidering i 2022 og soliditetsgraden er steget fra 35 procent til 37 procent.

Prognose for det kommende år

På baggrund af den omfattende regnskabsanalyse af de mere end 250 regnskaber, kommer de fire rådgivningsvirksomheder med følgende prognose:

Den stigende inflation vil slå igennem på resultaterne for alle driftsgrene i det kommende år, men med forskellig vægt. De stigende energipriser vil primært påvirke husdyrproducenterne, mens planteavlerne primært vil opleve det på gødningspriserne. Det stigende renteniveau slår også igennem på tværs af driftsgrenene.

Mælkeproducenter:

Der forventes en øget produktion i 2023, men det giver ikke nødvendigvis en større indtjening, fordi kapacitetsomkostninger og renter stiger. På trods af det forventer vi, at konsolideringen bliver tilfredsstillende.

Griseproducenter:

I 2023 er griseproducenterne kommet skidt fra start med hensyn til afregningsprisen på slagtegrise. Eksportpriserne på smågrise har været stigende. Det gør, at slagtegriseproducenternes dækningsbidrag vil blive udfordret. Meget vil fortsat være ustabilt i 2023, hvilket også gør en prognose mere usikker, end hvad vi har oplevet tidligere.

Planteavlerne:

Mange avlere har allerede oplevet faldende priser på korn og raps, og det forventer vi også vil fortsætte i 2023. Flere vil opleve fortsat høje priser på gødning og energi, derfor må de også forvente en lavere indtjening i 2023.