Hvis man tænker 25, 50 eller 100 år tilbage og forestiller sig, hvilken intensitet der skulle til at bearbejde vore dyrkede jorder for at lave et godt såbed, vil man ret hurtigt få ledt tankerne hen på, at kravet til antallet af hestekræfter gradvist er blevet større og større - specielt på lerjord.
Tænk bare på, hvor få af nutidens driftige landmænd der ville være i stand til at lave et godt såbed på en lerjord om foråret med en spidsharve, som vores olde- og bedsteforældre brugte. Årsagen, til at det overhovedet kunne lade sig gøre, var at man havde andre sædskifter, og at man på alle ejendomme havde større eller mindre mængder husdyrgødning til rådighed. Det var i høj grad med til opretholde jordens frugtbarhed og gøre jorden lettere at bearbejde, blandt andet på grund af den organiske stofmængde der løbende blev tilført jorden, skriver Troels Toft, chefkonsulent, Patriotisk Selskab i april-udgaven af Agrologisk.
Problemer kan afhjælpes
Forsøg på at hæve jordens indhold af kulstof er ifølge planteavlskonsulenten et langsigtet projekt. Han mener dog, at det er helt sikkert, at man som landmand og driftsleder kan påvirke en udvikling i den rigtige retning på flere måder.
Halmnedmuldning, efterafgrøder og en øget andel af frøgræs i sædskiftet har en absolut positiv effekt på jordens struktur. På enkelte ejendomme vil der også være mulighed for at flytte rundt med gylle og dybstrøelse, eventuelt også imellem naboer, men transport over større afstande er ikke realistisk - selvom store mængder kvægdybstrøelse vil gavne mere på Sjælland end i Jylland.
Ved at hæve andelen af veletablerede efterafgrøder kan man kompensere for den mængde organisk stof, der fjernes ved salg af halm. Dyrkning af efterafgrøder på en mark hvert niende år svarer til, at 46 til 57 procent af halmen kan fjernes i perioden over ni år, uden at jordens indhold af organisk stof ændres. Det er dog ifølge Troels Toft klart, at jo mindre der fjernes, desto bedre – og på jorder med et højt lerindhold og et lavt indhold af organisk materiale bør man efter konsulentens mening ikke fjerne halm, med mindre der kompenseres fuldt ud med efterafgrøder, frøgræs eller andet, der kan øge jorden indhold af organisk stof.
Læs hele artiklen i april-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 13. april.
Ikke-abonnenter på Agrologisk kan læse artiklen på hjemmesiden www.agrologisk ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7970.
