Et solidt kendskab til forholdene og ikke mindst balancerne i jorden, er altafgørende for at sikre et stabilt og sundt vækstmedie år efter år.

Både landmænd og konsulenter ved, at gode høstresultater afhænger af mange forskellige parametre. Som planteavler er man underlagt naturens luner med vejr og vind, som medfører forskellige vækstbetingelser år efter år. Vejret er dynamisk og ukontrollerbart, og der kan kun håbes på gode vækstvilkår. Der er dog mange ting, man selv kan være herre over. Jordens frugtbarhed opfattes desværre ofte som en mere eller mindre stabil parameter.

Fokus er sjældent rettet nok på forholdene under jordoverfladen. At have et solidt kendskab til forholdene og ikke mindst balancerne i jorden, samt de faktorer, der påvirker disse, er altafgørende for at sikre et stabilt og sundt vækstmedie år efter år.

Kulstofindholdet er afgørende for jordens frugtbarhed

Jordens organiske indhold har stor betydning for jordens egenskaber. Det organiske indhold påvirker de fysiske egenskaber, såsom nemmere jordbearbejdning, forbedret evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer, samt danne og opretholde en sund bakterie- og svampeflora. En sund flora kan være medvirkende til at kontrollere luft- og jordbårne plantepatogener, såsom meldug og goldfodssyge biologisk. Sidstnævnte effekt har vi i Patriotisk Selskabs planteafdelingen set flere eksempler på. Eksempelvis en landmand, som ikke har fjernet halmen i to kørespor, hvor det efterfølgende var det eneste område, som ikke blev voldsomt ramt goldfodssyge.

Mængden af organisk stof i jorden påvirker også jordens krummestruktur betydeligt. Lerjorde med lavt indhold af organisk materiale kan resultere i en kompakt og svært bearbejdelig jord samt en væsentlig øget risiko for, at jorden slemmer til efter såning i våde forhold.

Den vigtigste del af jordens organiske komponenter er humus. Humus består blandt af kulstof, som fremkommer ved nedbrydning af plantedele. Humusfraktionen nedbrydes løbende til blandt andet plantenæringsstoffer. For at sikre en god humusbalance i jorden er det vigtigt, at der tilbageholdes uomsatte organiske næringsstoffer i jorden. For at sikre balancen er det således vigtigt, at der tilføres nogenlunde samme mængde organisk materiale og næringsstoffer, som der fjernes ved et enkelte års produktion. Dette kan være gennem en konstant tilførsel af plantemateriale, samt animalsk og mineralsk gødning.

Det er meget svært visuelt at afgøre, hvordan det står til i jorden med humusbalancen. En mulighed for at få indsigt i jordens indhold af humus og ler er ved at lave en såkaldt Dexteranalyse

Dexter - et kvantitativt mål og styringsværktøj

Dexteranalysen angiver grundlæggende forholdet mellem mængden af ler og organisk bundet kulstof. Da der er tale om et beregnet forholdstal (ratio), bliver forholdet ofte betegnet Dexter-ratio. Groft sagt, så ligger skillelinjen mellem en god og mindre god humusblandet jord på en Dexter-ratio på cirka 10. Højere værdier end 10 indikerer manglende kompleksdannelse af ler med organisk materiale og betyder ofte, at der er tale om meget tung og svær bearbejdelig jord.

I Patriotisk Selskab har vi stort fokus på jordens frugtbarhed og har således igennem flere år arbejdet med blandt andet Dexteranalyser og inddraget det i rådgivningen, når der lægges en produktionsstrategi. En korrekt strategi er vigtig på langt sigt, således at man bibeholder og helst forbedrer jordernes frugtbarhed på de enkelte bedrifter. Patriotisk Selskab startede allerede i 2011 et projekt, hvor Dexter-ratioen blev bestemt for flere hundrede jordprøver, fordelt ved vore kunder over hele landet med forskellige JBnr., sædskifter, gødning samt halmmanagement. En Dexter-prøve pr. cirka 30 hektar bliver således taget som et tillæg til de almindelig jordprøver på større bedrifter. En samling af resultaterne fra de to første år viste generelt (figur 1), at bedrifter med JB 1-4 jorder ofte har en Dexter-ratio under 10, mens de tungere lerjorde JB 5-8 ofte lå væsentlig højere og ofte et godt stykke over de 10.

Netop de lerede jorde i Danmark er i farezonen for at få reduceret mængden af organisk materiale yderligere på længere sigt. At sænke en høj Dexter-ratio på lerjorde er en meget vanskelig og langsommelig proces. Det skyldes, at den høje lerprocent medfører, at der skal indkorporeres forholdsvis meget organisk materiale for at sænke Dexter-ratioen. Derfor er det også en meget tungere opgave at rette op på et højt Dextertal på lerjorderne end på sandjorderne, hvor behovet dog sjældent er lige så stort, og hvor de positive effekter ofte også er mindre. For begge jordtyper gælder det mere om at være på forkant og foretage nødvendige initiativer rettidigt end at forsøge at rette op på fejl, som er begået. Følg derfor løbende med i, hvad der sker under støvlen, og vær klar til at sætte ind.

Et nyt projekt vil skabe et udvidet kendskab til forholdene i jorden

Patriotisk Selskab er i år gået med i projektet ?Implementing soil spectra in the assessment of soil quality? (Soil-Spec) støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP). Soil-Spec projektet blev startet i 2013 og har til formål at udvikle en billig, nem og hurtig analysemetode til at bestemme indholdet af organisk stof i jorden.

Det er planen, at metoden på længere sigt skal kunne erstatte de sædvanlige jordprøver. Ideen er, at en analysemaskine hurtigt og billigt analyserer en prøve for ler og humus, således at der kan blive lavet en finmasket prøvetagning til en fornuftig pris. Ligeledes vil det give mulighed for at følge bedre med i omsætning og derved kulstofbalancen i jorderne med meget kortere intervaller. En hyppig og finmasket prøvetagning giver således også muligheden for at lave en meget mere målrettet rådgivning og regulering på hver enkelt bedrift. Resultaterne kan afklare, om det eksempelvis er en god ide at fjerne halmen. Med det rette kendskab til sine jorde kan der produceres mere bæredygtigt, både praktisk og økonomisk på den lange bane. Det er tanken, at analysemetoden og maskinen vil blive overkommelig i pris, således at hvert landbocenter vil have mulighed for at tilbyde analyserne.

Erfaringerne fra tidligere års Dexteranalyser skal bruges til at udvikle og få mest muligt ud af Soil-Spec projektet. Med præcise indikationer på udviklingen af organisk materiale i jorden kan fokus lægges på optimal rådgivning i hver enkelt situation. At ændre på indholdet af organisk materiale er nemlig hverken nemt eller hurtigt og kan tillige være en streg i regningen, hvis man er vant til at få et økonomisk bidrag, når halmen sælges.

En aktiv og langvarig investering nødvendig

Der er flere muligheder for at øge den organiske mænge kulstof i jorden. Fælles for dem alle er, at det tager tid.

Sædskifter med afgrøder (især frøgræs), der udvikler stor biomasse er gode løsninger til at indkorporere mere kulstof i jorden. En græsmark kan give omkring et ekstra ton kulstof pr. hektar pr. år i pløjelaget. En god effekt kan også opnås ved jævnlig brug af tungt omsættelige efterafgrøder og ikke mindst ved at efterlade halmen på marken, hvor den nedmuldes.

Værdisætning af halmen er en meget afgørende parameter. Selvom det er en udfordring, så bør værdien af halmen gøres op på den enkelte bedrift. På den korte bane er der en økonomisk gevinst ved at sælge, men på længere sigt kan effekten af at nedmulde halmen hurtigt overstige gevinsten ved at sælge. Vær derfor opmærksom på, hvad halmen bør koste. En tommelfingerregel på cirka 20 øre pr. kg. halm på skår er en minimumspris, når gødningsværdien og struktureffekten med videre indregnes. En eventuel fortjeneste skal ligge udover de 20 øre pr. kg.

Omsætning af det organisk bundne kulstof kræver ilt, således spiller jordbearbejdningsintensiteten også en afgørende rolle i omsætningshastigheden. Generelt vil omsætningen stige i takt med intensiteten på jordbearbejdningen. Ved overgang til pløjefri dyrkning, vil planteresterne blive efterladt i de øverste jordlag, og her vil man ofte hurtigere kunne se en forbedring og nedbringelse af Dexter-ratioen. Dette vil især på lerjorde gøre jorden meget mere medgørlig.

Knuthenborg har fokus på kulstof

Som mangeårig driftsleder på Knuthenborg har Evald Jensen sat fokus på kulstofindholdet på Knuthenborgs jorde.

I årene op til 2008 oplevede han, at udbytterne på Knuthenborg stagnerede, og med inspiration fra chefkonsulent Troels Toft blev der sat fokus på jordens kulstofindhold. Tilskyndet af lave halmpriser besluttede de på Knuthenborg at lave en massiv investering i jordens kulstofpulje. I høstårene 2008-2009 stoppede de således med at sælge halmen, indførte pløjefri dyrkning, etablerede efterafgrøder forud for alle vårafgrøder og øgede fokus på tildeling af husdyrgødning på markerne. I årene efter blev der derved tilført flere næringsstoffer, end afgrøderne fjernede. Allerede efter seks år var der en klar fornemmelse af, at jordstrukturen var forbedret, og at der var skabt meget mere liv i jorden, hvilket især blev indikeret ved mange flere regnorme. De opfølgende Dexteranalyser i 2014 viste også en tydelig effekt af initiativerne, idet tallene lå på et mere acceptabelt niveau. Om dette har været den direkte årsag til Knuthenborg i 2014 igen kunne præsentere topudbytter er uvist, men det har helt sikkert bidraget. Evald Jensen beretter yderligere, at de vil fortsætte med at investere i jorden og forventer først at kunne se den fulde effekt om yderligere seks år.

Tre gode råd

Brug de tilgængelige værktøjer: Få udtaget jordprøver ofte og snak med din konsulent.

Overvej sædskiftet og halmstyringen for at bevare humusen i jorden.

Anvend en lav jordbearbejdningsintensitet, hvor det er muligt, og hvor forholdene tillader det. ?