Robotter har vist sig at overtage mere og mere arbejde i stalden. Den første robot prototype er nu klar til at overtage arbejdet i marken

Maskinbladet, England

Efter 20 års udvikling på Harper Adams Universitet i England er den første selvkørende markrobot ?Unibot? klar til at køre i marken. Der er dog tale om en prototype, men ifølge Dr. Lato Guy, som er leder af designafdelingen på Unibot, er robotten klar til arbejdet i marken.

- Som vi har set i mange stalde, har robotter mere eller mindre overtaget de hårde menneskelige strabadser, fortæller Lato Guy.

Han henviser blandt andet til en moderne kvægstald, hvor robotter skraber gulvet, malker koen og fodre dyrene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Dette viser, at vi allerede kan håndtere teknologien, og at vi snart er klar til at tage skridtet videre og indføre robotter på marken, mener han.

Scanner afgrøderne

Tanken med robotterne, er at én robot alene ikke skal udgøre markarbejdet:

- Planen er, at mange små robotter skal udfører markarbejdet. I modsætning til eksempelvis en stor mejetærsker skal robotterne ikke høste en hel mark ad gangen - men derimod enkelte planter, lige præcis når det er mest optimalt for dem, fortæller Lato Guy.

Han forklarer, at robotterne kører i døgndrift på markerne og scanner de enkelte planter. Samtidigt registrerer robotterne, hvordan klimaet er, og de kan på den måde udregne præcis, hvornår de enkelte planter er klar til høst.

- Landmanden kan overvågne robotterne konstant ved hjælp af GPS. Og han kan flytte robotterne rundt, således at flere robotter eksempelvis kan samarbejde om høst af en enkelt mark.

- Det samme gælder ukrudtsbekæmpelse. Her bliver de enkelte planter også beskyttet individuelt, lige præcis når de har brug for det, siger Lato Guy.

Prisen for en robot er på nuværende tidspunkt 5.000 pund svarende til cirka 45.000 kroner. Prisen forventes at falde markant, når teknologien bliver mere udbredt.

- Det eneste krav til robotterne er, at de kan færdes mellem eller over enkelte planter. Derfor er rækkeafgrøder det mest optimale indtil videre. Men vi er jo i konstant udvikling, og teknologien bliver udviklet konstant, forklarer Lato Guy.

I samarbejde med Massey Ferguson er robotterne designet i de røde Massey Ferguson farver.