Lyt til artiklen:

John Deere fortsætter med at øge afstanden til konkurrenterne

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Med 34 traktorer med nye nummerplader indtager John Deere førstepladsen for nyregistreringer i Danmark i august. Det svare til en markedsandel i august på 25 procent, hvilket er hele 10 enheder foran andenpladsen, som indtages af Case IH med 24 enheder og en markedsandel på 18 procent. Trejdepladsen indtages af New Holland, som er lige i hælene på Case IH med 23 enheder.

Tallene kommer fra bilstatistik og gælder for traktorer fra 40 hestekræfter og opefter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Samlet set er nyregistreringer af traktorer i året første otte måneder 10 procent højere sammenlignet med samme periode i 2020. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Et grønt 2021

Hvis man kigger på hele 2021, så ser billedet stort set identisk ud. John Deere ligger i front med 247 enheder, hvilket svare til 23 procent af markedet, og for John Deeres vedkomende er det næsten 28 procent bedre sammenlignet med samme periode i 2020.

Case IH ligger på andenpladsen med i alt 190 enheder, hvilket svare til 17,7 procent, og det er blot en to procent nedgang sammenlignet med samme periode i 2020.

New Holland indtager tredjepladsen med 188 enheder, og her lyder markedsandelen på 17,5 procent. Selvom New Holland blev det traktormærke i 2020, som monterede flest nummerplader, så er placeringen i år med trejdepladsen en fremgang for producenten på hele 32,3 procent sammenlignet med de første otte måneder i 2020.