Det er dybt bekymrende for udbuddet og kvaliteten af vore fødevarer, at organiseringen af landbruget forringer vores muligheder for at købe ordentlige fødevarer. Det mener forbrugerordfører Benny Engelbrecht og medlem af EU-parlamentet Christel Schaldemose. De to socialdemokrater har netop udgivet en debatbog med titlen Foodfight.eu.
Formålet er at indlede en værdikamp om fødevareproduktionen i Danmark. Hovedbudskabet er, at det ikke alene er borgernes ansvar, om de spiser for meget eller forkert. Det er vores fælles ansvar at indrette samfundet, så livsstilssygdomme undgås. Det koster samfundet milliarder af kroner, at mange lever usundt.
Hele EU oplever i disse år en fedmeepidemi. Bogen konkluderer, at den nuværende liberale regering stort set har givet fødevareindustrien total frihed til at producere og sælge, hvad de vil, så længe det ikke er direkte livstruende for forbrugerne.
Forfatternes løsning er, at fødevaremarkedet reguleres meget strammere end i dag. Uanset om man kan lide den socialdemokratiske medicin eller ej, er Foodfight.eu en tankevækkende bog, som kommer i kølvandet på en række udenlandske bøger om samme emne.
For landmænd er flere af synspunkterne specielt interessante, da de giver en pejling af den fødevarepolitik, som en eventuel ny regering vil føre. En af pointerne er, at det vil gavne fødevarernes kvalitet, hvis landbruget er uafhængig af industrien. De to socialdemokrater langer kraftigt ud efter Axelborg.
”Landbruget har tradition for én mand, én stemme, men vi kan konstatere, at de store landmænd og fødevareindustrien sidder tonstungt på Landbrug & Fødevarer. Organisationen omfatter både landbruget og en række producentvirksomheder. Det er usædvanligt, at køber og sælger har den samme brancheorganisation, og det rejser spørgsmålet: Hvis interesse tjener organisationen? Primærproducenten, der naturligvis vil have den bedste pris for sit produkt, eller industrien, der har interesse i at købe ensartede bulkvarer til så lave priser som muligt, så de kan videresælge med maksimal profit?”
”Landbrug & Fødevarer har ikke været god til at støtte nyskabende landbrug, nye produktionsformer og nye teknologier – især miljøteknologier, der kunne blive til industrieksport. Det undrer os. Vi har nemlig talt med mange landmænd, som har lyst til at sætte gang i nye initiativer. Forklaringen på den manglende lyst til nytænkning må derfor findes i landbrugets organisation.”
