Kritikerne af regeringens Grøn Vækst og vandplaner siger gang på gang, at de savner faglighed bag de påbudte regler.
Nu får de hjælp fra forskerverdenen.
- Med de udfordringer landbruget står med, er der behov for viden, hvis landbruget skal udvikle sig ud af problemerne i stedet for at afvikle sig, og jeg mener, at man politisk har et ansvar for, at der ikke er igangsat tilstrækkelig forskning for sikre det nødvendige vidensgrundlag, siger seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ud fra nyligt foretagne målinger konkluderer Charlotte Kjærgaard:
- Forholdene er mere komplicerede, end vi med det eksisterende vidensgrundlag kan forudsige. Vi er gået fra en generel regulering til målrettet regulering. Det er også fornuftigt, men det kræver en langt større detailviden, end vi har i dag. Vi kan ikke med det nuværende vidensgrundlag udpege de områder, hvor man bør sætte ind med målrettet indsats, og med Grøn Vækst skyder man med spredehagl. En langt mere effektiv og målrettet indsats kræver, at vi i højere grad kan koble markerne med vandets strømningsveje, og samtidig har vi alt for lidt viden om den lokale effekt af virkemidler, der kan begrænse næringsstoftab.
- Set i forhold til de udfordringer landbruget nu står over for og den åbenlyse mangel på ny viden, er det så meget mere bekymrende, at jordbrugsforskningen nærmest er under afvikling. Der er et stærkt behov for nye alternative løsninger, men alligevel lykkedes det først efter 5 år at få forskningsmidler fra Det Strategiske Forskningsråd til forskning i drænfilterteknologier, der skal rense landbrugets drænvand for næringsstoffer.
Har i 10 år gjort opmærksom på behovet
Er det ikke sent, I går i gang med forskningen, når det det er nu, resultaterne skal bruges?
- Jo, det er alarmerende. Men det er i hvert fald ikke os, der er skyld i det. Vi har i 10 år gjort opmærksom på forskningsbehovet, men vi er projektforskere. Det vil sige, vi kan kun forske, når nogen bevilger pengene. Der er lukket ned for forskningsprogrammer målrettet jordbrugsforskning og kun ganske få projekter inden for jordbrugsforskningen har haft held med at få midler via Det Strategiske Forskningsråd. Trods et ellers åbenlyst stort behov har forskningen i jordbrug, miljø og fødevareproduktion desværre meget svært ved at konkurrere med nanoscience og højteknologi i kampen om forskningsmidler. Vi er i gang med at afvikle jordbrugsforskningen, mens samfundet råber på ny viden. De seneste 10 år er der fyret folk inden for jordbrugsforskningen, fordi der ikke er forskningsmidler. Det går ned ad bakke, siger Charlotte Kjærgaard.
- I stedet har vi fået GUDP-midler. De gives til at skabe udvikling på basis af den eksisterende viden. Det er også en god idé, men hvis man ikke samtidig genererer ny viden, har vi heller ikke noget at udvikle af.
Vådområde-projekt faldt til jorden
Charlotte Kjærgaard fik for nylig bevis på kompleksiteten i udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden.
En nordjysk landmand havde fået bevilget midler til etablering af et konstrueret vådområde for derigennem at reducere kvælstofudledningen til Limfjorden. Midlerne kom fra miljøteknologipuljen under FødevareErhverv, som har bedt Aarhus Universitet være konsulent på de projekter, der ydes støtte til.
- En af de ting, vi først forholder os til, er, om der sker en kvælstofudvaskning via drænene. For gør der ikke det, har det heller ikke nogen effekt at etablere et konstrueret vådområde. DMU stod for drænmålinger af næringsstoffer i januar og februar, og vi kunne konstatere, at der var et meget lavt nitratindhold og afstrømning via drænene. Da den konkrete lokalitet var lavbund, kan afstrømningen fra arealet være bremset af det høje vandniveau i den bæk, arealet afvandede til. Det vil samtidig sige, at der på marken kan være sket en omdannelse af nitrat til gasformigt kvælstof - altså samme proces, som der ville ske i et vådområde. Dermed faldt begrundelse for etablering af vådområdet i første omgang til jorden.
- Jeg vil understrege, at vi med målingen over de to måneder ikke kan konkludere, at der ikke i de første efterårsmåneder kan ske udvaskning af næringsstoffer, siger Charlotte Kjærgaard.
Har det overrasket jer?
- Det er i hvert fald et godt eksempel på, at vi mangler viden, siger Charlotte Kjærgaard.
Forsøg med drænfilterløsninger er netop igangsat
Forskere fra Aarhus og Københavns Universitet arbejder foruden med forskellige typer af konstruerede vådområder også med alternative drænfilterteknologier, der kan optimere fjernelsen af næringsstoffer fra drænvand. Effekten af de forskellige drænfilterløsninger sammenlignes, og der arbejdes på at optimere fjernelsen af næringsstoffer.
Landbruget har hårdt brug for alternative virkemidler for at nå målene i vandplanerne, men den forskning, der kunne bidrage til løsninger, er først blevet skudt i gang 2010, så erhvervet må bevæbne sig med tålmodighed.
For at fremme processen anbefaler Charlotte Kjærgaard, at der igangsættes flere demonstrationsprojekter med konstruerede vådområder, hvor der dog skal følge midler med til måling af næringsstoffer, således at der hurtigere opbygges viden, der kan dokumentere effekten af virkemidlerne.
- Med hensyn til alternative drænfilterteknologier er det ikke noget, vi har klar til at implementere. Det er mere langsigtet, siger Charlotte Kjærgaard, der med forskningsprojektet SupremeTech i mandags igangsatte det første forsøg ved Odder med en drænbrød med filter.
