Ny undersøgelse kommer med bud på navn til dyrefrit-kød

En af løsningerne på mere bæredygtige og klimavenlige alternativer til kød er cellebasseret kød, som bliver dyrket fra satellitceller i en bioreaktor.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet minder satellitceller om stamceller, men hvor stamceller kan blive til hvad som helst, er satellitceller allerede "låst" og kan derfor kun blive til muskler. Ved at placere disse celler i en bioreaktor og tilføre næringsstoffer kan man altså dyrke et animalsk produkt som kød.

Men en ting er at kunne producere animalske produkter i en bioreaktor. En helt anden ting er at få folk til at spise det.

Derfor har forskere fra Aarhus Universitet under samarbejdet CellFood Hub lavet en spørgeskemaundersøgelse, med det formål at undersøge danskernes holdninger til cellebaseret kød og mælk.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at rangere seks mulige navne for cellebaseret mælk og seks mulige navne for cellebaseret kød på en skala, hvor 1 er "synes bedst om" og 6 er "synes mindst om". Jo lavere gennemsnitsværdi, jo bedre syntes spørgeskemadeltagerne altså om det pågældende navn.

Se også:

Markedet for alternativer til kød vil fortsætte opad

For kød ligger "frit kød" og "rent kød" i toppen, mens "in-vitro kød" ligger i bunden.

For mælk ser toppen lidt anderledes ud. Her finder vi "rent mælk" og "kultiveret mælk", mens det ligesom hos kødet er "in-vitro mælk," der ligger i bunden.

I øjeblikket er cellebaseret kød kun tilladt til humankonsum i Singapore, USA og Israel. I Italien er cellebaseret kød netop blevet forbudt.

Planen er, at undersøgelsen skal gentages i 2024 og 2025.