I løbet af et par år vil man vide, om konstruerede minivådområder og drænfilter-løsninger kan bruges som alternative løsninger til reduktionen af næringsstofudledningen fra landbruget.
Ved Odder blev der nemlig i går indviet et dobbeltanlæg, som giver viden om to måder at reducere næringsstofudledningen på, dels gennem et konstrueret minivådområde dels gennem et drænfilter.
Bag indvielsen stod 16 partnere, blandt andet de lokale landboforeninger, Århus og Københavns universiteter, de lokale miljømyndigheder og gårdejerne Kirsten Eriknauer og Vagn Bjerre Christensen. Kirsten Eriknauer og Vagn Bjerre Christensen ejer gården Rodstenseje, hvor de har stillet en hektar til rådighed for projektet.
Til anlægget ledes drænvandet fra 110 hektar, og i en brønd fordeles drænvandet til vådområdet, til brøndene med filter eller til direkte udledning i Rævs å, som drænvandet hidtil er blevet udledt urenset til. Med denne styring af tilløbet kan man finde den optimale tilgang af vandmængde til vådområdet og drænfiltersystemet.
Opholdstiden er afgørende
I Sverige og New Zealand har man erfaringer med minivådområder, men med meget varierede resultater. Gennemsnitsreduktionen af næringsstoffer fra drænvandet er 10 procent.
Den mængde har ikke imponeret de danske forskere, men de har en forventning om en betydelig større effekt ved at sikre drænvandet en længere opholdstid i de tre bassiner, der er indrettet i vådområdet, og som i løbet af det kommende års tid vil blive fyldt med vegetation. Opholdstiden vil blive styret via tilførslen af drænvand.
Hvor stor effekt, det er muligt at opnå, ville forskerne i går ikke gætte på. Så seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, ville ikke give landmændene falske forhåbninger og betegnede det som urealistisk at opnå 100 procent rensning.
Jens Gammelgaard, der er formand for de seks landboforeninger bag projektet, havde ellers hurtigt kunnet regne ud, at anlæg som disse i givet fald ville kunne løse kravet til landbruget om kvælstofreduktioner på 20.000 ton kvælstof pr. år.
Vurderingen er nemlig, at 60 procent af næringsstofudledningen kommer via drænrørene, og med 100 procent opsamling af kvælstoffet vil det betyde opsamling af 20.000 ton kvælstof årligt, og kravet til landbruget lyder som bekendt på i alt 19.000 ton .
