Arla Foods kommer ud af 2010 med et resultat på 1,268 milliarder kroner. Det er facit, efter at Arla netop har holdt bestyrelsesmøde i dag, tirsdag 22. februar, hvor regnskabet og disponeringen af årets resultat var på dagsordenen.
Resultatet betyder også, at Arlas andelshavere, hvis alt går som bestyrelsen foreslår, får 9,2 øre i efterbetaling pr. kg mælk.
- Vi er glade for, at Arla har haft et rigtigt godt år, hvor mælkeprisen er hævet fem gange. Nu er der oveni også mulighed for at sende en efterbetaling på 9,2 øre ud til andelshaverne. Det er stærkt, siger Ove Møberg, formand for bestyrelsen i Arla.
Overskuddet fra 2010 skal placeres ud fra den konsolideringsmodel, der blev besluttet i oktober 2010. Det betyder, at den årlige konsolidering skal være 4,5 procent af årets Arla-indtjening. En tredjedel af konsolideringen skal placeres i et nyt, individuelt ejerinstrument. To tredjedele af konsolideringen skal placeres som kollektiv kapital.
38 øre mere pr. kg mælk i 2010
2010 blev året, hvor Arla Foods’ mælkepris til andelshaverne kom sig oven på den økonomiske krise året før, og hvor Arla for alvor begyndte at levere vækst i tråd med koncernstrategien.
Det har givet en væsentlig bedre indtjening i forhold til 2009. For hvert kilo mælk, andelshaverne leverede, tjente Arla 38 øre mere i 2010 end i 2009. I alt var den såkaldte Arla-indtjening 252 øre pr. kilo mælk i 2010 mod 214 øre pr. kilo mælk i 2009.
- Det er et resultat, som viser, at vi er kommet igen efter den økonomiske krise, og at vi har styr på vores omkostninger, siger Peder Tuborgh, administrerende direktør i Arla Foods.
Omsætningen i 2010 steg i forhold til 2009 med seks procent. Arla Foods’ omsætning blev 49 milliarder kroner, hvilket er næsten tre milliarder kroner mere end i 2009.
Årets resultat på godt 1,26 milliarder kroner er også en stigning i forhold til 2009, hvor Arla landede 971 millioner kroner.
Tre procent organisk vækst
Arla Foods skabte i 2010 en samlet vækst i omsætningen på omkring seks procent, oplyser koncernen. Af de seks procent udgør den organiske vækst halvdelen. Og det er værd at fremhæve, mener koncernøkonomidirektør Frederik Lotz.
- Det er afgørende for os, at vi accelerer den organiske vækst yderligere i 2011. Vi ønsker vækst via opkøb, samarbejder og fusion, men den organiske vækst er kernen i vores strategi. Den afspejler vores evne til at udvide vores eksisterende forretning, siger Frederik Lotz.
Han uddyber, at budgettet for 2011 indeholder en forventet organisk vækst i omsætningen på fem til seks procent.
Væksten er også hjulpet på vej af generelle prisstigninger i markedet, og et valutamarked, der har udviklet sig til Arlas fordel.
32 øre over industrimarkedet
Arlas strategi om at producere og sælge forædlede produkter under kendte varemærker betød, at Arla i 2010 i gennemsnit tjente 32,5 øre mere på et kilo mælk, end Arla kunne have tjent, hvis al mælken var afsat på industrimarkedet.
Målet er 50 øre mere, end industrimarkedet kan generere, men det kræver vækst - både i omsætning og markedsandele.
- Vi har klaret 2010 tilfredsstillende, men der er stadig et godt stykke vej til at indfri vores mål om at ligge 50 øre over industrimarkedet, konstaterer Peder Tuborgh.
Arlas regnskab og forslag fra bestyrelsen skal godkendes af repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet 3. marts 2011.
