Det lød flot, da regeringen under overskriften "Mere og bedre tilgængelig natur" i Grøn Vækst lovede at oprette 75.000 hektar ny natur. Men nu viser det sig, at befolkningen kun får adgang til en lille del af den kommende natur. Det forarger både politikere og grønne organisationer. Det skriver Altinget.dk.
- Det er slet ikke i orden, at befolkningen ikke får adgang til den nye natur. Når samfundet bruger mange penge på at oprette natur, så skal befolkningen også have glæde af den, siger Trine Skov, friluftspolitisk konsulent i Friluftsrådet, til Altinget.dk.
I Grøn Vækst lovede regeringen at oprette 75.000 hektar ny natur. Men nu viser det sig, at befolkningen kun får adgang til omkring 12.000 hektar natur.
Ud af de 75.000 hektar natur skal de 50.000 hektar oprettes som randzoner omkring vandløb og søer, hvor befolkningen ifølge lovforslaget ikke får adgang. Derudover oprettes 13.000 hektar natur som vådområder og ådale, hvor befolkningen heller ikke er garanteret adgang, medmindre de økonomisk trængte kommuner ved hvert enkelt vådområde vælger at bruge penge på adgangsstier. Det giver staten ikke penge til.
De radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, mener, at der er tale om løftebrud.
- Det er katastrofalt, at man ikke har bedre øje for, at adgangen til naturen er helt afgørende. Når samfundet investerer mange penge i ny natur, så er det rimeligt, at befolkningen også får adgang. Det svigter regeringen helt, siger han.
For vandmiljøets skyld
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at befolkningen bør have adgang til randzonerne. Chefkonsulent Karen Post påpeger, at formålet med randzonerne ikke er at skabe natur for befolkningen, men derimod at skabe bedre vandmiljø.
- Randzonerne er udlagt med det sigte at opnå bedre vandkvalitet, så samfundet får noget for pengene, siger hun til netavisen og fortsætter:
- Hvis man gerne vil gå en tur langs vandløbet, kan man spørge lodsejeren, som sikkert vil give lov, men skal offentligheden generelt have adgang, så må man lave en ordning, hvor man betaler for det.
Landbrug & Fødevarer mener desuden ikke, at der er det store ønske om adgang, men kan se en række komplikationer, hvis randzonerne var tilgængelige for alle.
- Nogle landmænd vil bruge randzonerne til at dyrke græs og energiafgrøder, og andre steder vil det være svært at se, hvor grænsen går mellem en randzone og en mark med for eksempel frøgræs, og vi vil helst ikke have folk på vores dyrkede arealer, siger Karen Post, som desuden peger på, at adgang vil forstyrre dyrevildtet i randzonerne.
