For nylig kunne Hans og Susanne Rauff Hansen indvi en splinterny stald med plads til 25.000 høns. Stalden, der er på godt 1.800 kvadratmeter, er indrettet på en måde, så både dyrevelfærd og høj produktivitet forenes.
- Selvom der er noget mere arbejde og en noget dyrere produktionsgang i det nye anlæg end i bursystemet, synes vi, at der er mere rart at gå her end mellem burhønsene, siger ægteparret Rauff Hansen samstemmende.
De sætter pris på at se hønsene udfolde deres naturlige instinkter som støvbadning, at søge opad og sidde på pind.
- De 24.000 hønniker ankom den 18. december, og losningen af dem skete uden større dramatik. Vi var jo noget spændte på, hvordan de ville klare omstillingen til de nye omgivelser, fortæller Hans Rauff Hansen.
Hønsene er nu ved at finde sig tilrette, men der er stadig lukket for redekasserne. De åbnes først, når hønsene bliver modne til at lægge æg. Det er en af de ting, personalet skal gøre for at styre dyrenes adfærd. Men adfærden styres også i høj grad af lyset, som er delt op i flere grupper.
- For at få hønsene til søge op og væk fra gulvet ved "sengetid" er der lys ved gulvet, mens det øvrige lys langsomt dæmpes. På den måde lokker vi dem til at søge ly i mørket højere oppe i etagesystemet, forklarer Hans Rauff Hansen om belysningen, der efterligner solens gang.
Det er etagerne i staldsystemet, der gør det muligt med en forholdsvis høj belægningsprocent. Der kan være dobbelt så mange dyr pr. kvadratmeter i sammenligning med en traditionel skrabestald.
- Ulempen er så, at vi har mere arbejde med opsyn og med at holde mængden af den gødning, der lander på gulvet, nede. Laget skal helst ikke overstige fire til fem centimeter, for da risikerer vi, at hønsene begynder at lægge æg i de fordybninger, der vil opstå i et tykt lag, uddyber Hans Rauff Hansen.
Han tilføjer, at foderforbruget i kraft af, at dyrene har større bevægelsesfrihed, også er noget højere end ved bursystemer.
- Alt i alt må folk nok indstille sig på, at æg vil blive dyrere ude i forretningerne, konkluderer han.
