Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
RN Solutions lyser op med nyheder
RN Solutions har flere spændende, nye løsninger indenfor belysning, fortæller ejer og grundlægger Rune Nielsen.
- LED har været inde i en enorm udvikling, og det giver os flere muligheder i både farveskifte og wattskifte. Derfor har vi lavet vores shift to save, som kan skifte i watt-styrke eller lys-type, fortæller han.
Shift to save kører med en standard afbryder på væggen, og tænder og slukker man for den indenfor ti sekunder, så skifter lampen watt mellem 12, 24, og 36 watt. En funktion, som den tidligere griseproducent forklarer som særligt brugbar i en farestald.
- Der skal du have lys, selv om du arbejder. Ellers går det udover reproduktionen. Men med et par tryk kan du så dæmpe lyset, mens du arbejder. Du har stadig en god grundbelysning, men kan tænde og slukke og regulere styrken, siger Rune Nielsen og forklarer samtidig om en anden udgave af shift to save, som skifter mellem varmt og koldt lys.
- Der er lavet undersøgelser på, at om morgenen og om aftenen skal du arbejde i varmt lys. Hvorimod om dagen skal det være mindre varmt, og midt på dagen må det gerne være helt koldt. Det er sundt for kroppen. Og har du sådan nogle ting som natteovervågning og skal kigge i en farestald, så er det super godt at have varmt lys.
Shift to save er lavet i RN Soulutions´ sædvanlige system, så det let kan skiftes og opsættes i eksisterende beslag fra firmaet. Desuden forklarer Rune Nielsen, at armaturerne er IP69K-godkendt, hvilket er det højeste niveau af tæthed.
Til fjerkræbesætninger tilbyder RN Solutions desuden shift to save i udgaver med forskellige styrker af rødt og blåt lys.
Desinficer med UV-C
Helt nyt i porteføljen er også lys, som skal bidrage til biosikkerheden på landets bedrifter.
- Det er UV-C lys til desinfektion og rengøring. Det kan for eksempel være til at desinficere indsugning af luft i staldene, men også til desinfektion af indgange eller sædrum, hvor biosikkerheden skal være høj. Det er en god måde at få biosikkerheden op uden en masse kemi, siger Rune Nielsen.
UV-C er dog en potent størrelse, og derfor er der også en vis sikkerhed, som skal overholdes. Der må ganske enkelt ikke være hverken mennesker eller dyr i lyset. Derfor peger Rune Nielsen på, at det kan bruges i indgange eller sædrum, hvor man kan rømme rummet, og tænde lyset i et tidsrum, inden man igen slukker.
- Det er alt efter, hvor stort behovet er. Men man skal have lavet tænd/sluk med sikkerhedsmekanismer i, så der ikke er mennesker eller dyr i rummet.