Mens man i Danish Crown diskuterer, hvordan der kan hentes ekstern kapital ind til virksomhedens videre ekspansion, drøfter Arlas andelshavere, hvordan de vil øge andelshavernes indskud i selskabet, der har planer om at øge væksten markant de kommende år og nå en omsætning på 75 milliarder kroner.
Arla har på andelshavermøder fremlagt tre modeller for at øge andelshaverkapitalen i selskabet, og til efteråret ventes repræsentantskabet at vedtage en af disse modeller.
Arlas vedholdende kritiker Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er ikke imod Arlas ekspansions-planer, tværtimod, men foreningen er ikke enig i, at det er tvangsinddrivning af andelshaverpenge, der er løsningen.
30.000-40.000 kroner pr. ko
- Vi skal i første omgang konsolidere Arla med 10 øre pr. kg mælk i fem år. Derudover kommer vi som andelshavere til at kautionere for den ekstra låneoptagelse, og det medfører, at vi belaster hver ko med 30.000 - 40.000 kroner - og det er til aktiviteter uden for vores kerneområder. Vi er ikke imod Arlas planer, men vi skal tænke os godt om, siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsen.
- Arla er sat i verden for at forarbejde og sælge de seks milliarder kg mælk, vi danske og svenske andelshavere leverer. Hvis man så ønsker en omsætningsstigning, skal vi ud i verden. Det er nødvendigt - det har vi set DLG, der lever i den frie verden, gøre, for der kan ikke tjenes nok i Danmark.
- Men de nye forretninger ligger uden for kerneområdet, og det kan i princippet være hvilke som helst forretninger. Der kan da være landmænd, der synes, at de helst selv vil stå for forretninger uden for kerneområdet. Men med Arlas udspil bliver vi alle tvangsindlagt til at bidrage til de ekstra forretninger.
- Og hvis omsætningen kommer op på 75 milliarder kroner, skal man huske, at vores mælk kun udgør godt er tredjedel af den totale mængde – så kan man godt spekulere over, hvornår vi andelshavere bliver totalt uinteressante i den samlede forretning, lyder Peder Mouritsens løftede pegefinger.
Vi skal ud og låne hver en øre
Peder Mouritsen synes også, det lyder for let, når Arla ønsker øget andelshaver-opsparing i selskabet.
- Jeg har lige været gennem en langvarig miljøgodkendelse og skal nu bruge en masse kræfter på at skaffe ekstra penge til den udvidelse, jeg gerne vil lave. Så slår det én, hvor nemt det er for Arla at gå ud og sige, at vi bare lige beholder 10 øre af andelshavernes mælkepenge.
- Og hver en øre, vi skal lade stå i Arla, skal vi ud at låne, understreger Peder Mouritsen, der samtidig henviser til, at bankforbindelser til Danish Crown har sagt, at midler til øgede investeringer skal hentes eksternt, for landmændene har ingen penge.
Selv om Arlas konsolideringsproces kører planmæssigt, håber Peder Mouritsen og hans medlemmer, at de kan nå at påvirke den endelige beslutning.
- Vi ønsker, at Arla skal isolere andelsselskabet og kerneområderne i ét selskab. Og det, man vil lave vækst i, skal laves i selskabsform. Allerhelst så jeg, at man kom med et projekt og gav landmændene første chance for at tegne aktier. Så kan de, der gerne vil konsolidere endnu mere i Arla, tegne aktier, og dem, der ikke har råd, kan lade være. Og hvis projektet ikke kan sælges til hverken landmænd eller andre investorer, så må Arla jo revurdere det, siger producentformanden.
Risiko for at de frie forretninger bliver vigtigst
Er UK-aktiviteterne ikke en naturlig del af kerneforretningerne?
- Nej. Arla henter 1,9 milliarder kg mælk på det engelske marked. Den mængde hentes på det frie marked. Det betyder, at den i en mangelsituation, som det var i 2007, er en dyr råvare, men man er nødt til at betale prisen for at holde omkostningerne nede på de engelske fabrikker. De ekstra udgifter til køb af mælken kommer fra os, fordi pengene hentes fra det overskud, vi skulle have haft. Og vi andelshavere får ikke den samme høje pris i mangelsituationen.
- I den modsatte periode med overskud af mælk, koster mælken ingenting. Men det gør den heller ikke for os andelshavere, og i den periode kan vi ikke tjene de penge ind, som vi har givet for meget for at holde fabrikkerne kørende.
- De danske andelshavere er buffer i den situation, konkluderer Peder Mouritsen.
- Det kan måske gå nu, hvor der kun er tale om 1,9 milliarder kg mælk. Men hvis Arla vil ekspandere på det frie marked, og det i alt bliver seks milliarder kg mælk, der skal købes på det frie marked, så er det pludselig andelen af de frie markeds kræfter i vort selskab, der er størst – og ikke kerneområdet.
- Jeg synes, det er fint, man vil ekspandere på det frie marked. Men jeg vil bare have kerneområdet isoleret først.
- Og den bedste måde for mig som landmand at sikre, at tingene kører optimalt, vil være at lægge de ekstra forretninger på aktier – de tyske aktiviteter i ét selskab, de engelske i et andet og så videre. Så kan man se, hvornår det giver penge og ikke – og jeg kan se, hvornår vores kerneområde giver overskud.
- Hvis det hele er i samme selskab, ser jeg i fremtiden en fare for, at det bliver aktiviteterne på det frie marked, der kommer til at styre os og ikke omvendt, siger Danske Mælkeproducenters formand.
- Men så drives kerneområdet elendigt
Er UK ikke en god forretning for Arlas andelshavere?
- Den 10 øres forrentning, som vi skal have for at lade 50 øre stå i første omgang, er en elendig forretning. I England har vi investeret minimum fem milliarder kroner. Jeg ved, hvad jeg skal betale for at låne penge til investering, så vi skulle have 500 millioner retur som minimum bare i forrentning, inden vi får noget ud af investeringen.
Arla siger, UK har været en god forretning?
- Det kan de sagtens sige, for vi kan ikke se det i regnskabet. Jeg vil ikke benægte det. Men hvis UK er en god forretning, så er den forretning, Arla driver på kerneområdet, elendig, for vi har de sidste tre år ikke fået en øre mere end de andre, når det kommer til stykket.
- Arlas tal er ikke sammenlignelige
Og her spiller producentformanden endnu en trumf ud:
- Når Arla laver sammenlignelige mælkepriser, lægger de 11 procent økologisk mælk oveni, og det giver jo en langt højere gennemsnitspris end de andre selskaber, der kun har halvanden procent økologisk mælk. Så de tal kan jeg som landmand ikke bruge til sammenligning.
- Jeg kan se, at jeg er 26-27 øre bagefter afregningen fra Campina lige nu. Og jeg har lige haft besøg af en engelsk leverandør til Arla – hans afregning viste en højere betaling, end jeg får, for derovre er Arla nødt til at betale prisen for mælken.
Producentformanden undrer sig også over, at Arla har droppet målet om at have en mælkepris, der ligger fem procent over gennemsnittet af fem europæiske mejerier. Nu lyder det, at Arla vil give den højst opnåelige pris, men det er jo ikke et mål at have. Campina tager hver måned priser hjem på 45 milliarder kg mælk og har som mål minimum at betale gennemsnittet heraf.
- Ufordelt egenkapital er OK i kerneområdet
- Jeg tror, der er en bagtanke med dette. De slås for at sætte pengene ind som ufordelt egenkapital. Det kan jeg også se det fornuftige i, men så skal det være i kerneområdet. For den vækst, vi er ude efter, er jo ren spekulation. Det er det, vi af bankerne har fået at vide, vi skal holde os ude af. Landbruget har tabt penge nok på spekulation.
Betragter du Arlas projekter som ren spekulation?
- Det gør jeg jo, når de vil have os til at konsolidere 10-11 øre i fem år, uden at vi kender formålet. Det giver cirka 25 milliarder kroner. Der er ingen andre private eller virksomheder, der kan låne penge, som de ikke aner, hvad skal bruges til.
- Jeg har været gennem utallige spørgsmål til mit projekt for bare at få kaution via vækstkaution – her bliver jeg påtvunget at lade 50 øre stå helt uden at ane, hvad pengene skal bruges til.
- Investeringer skal lukke flugtlinjen sydover
Producentformanden mener dog, at pengene skal bruges til at øge aktiviteterne på det tyske marked.
- Men hvis vi skal lave forretning i Tyskland, skal vi på forhånd vide, at der er noget, vi kan gøre bedre end tyskerne. Ellers er der jo ingen idé i det.
Producentformanden kan dog se, at Arla kan have en naturlig idé med at investere i Nordtyskland.
- Det vil være fint at kunne tjene lidt på det tyske lavtlønsområde til at udligne det dyre danske omkostningsniveau. Men det kunne jo også være godt for Arla at få lukket flugtlinjen af sydover, så vi ikke har et alternativ syd for grænsen at levere til - så det ikke går i Arla, som det er gået i Danish Crown, hvor andelshavere har forladt selskabet i stort antal for at sende grisene til Tyskland, siger mælkeproducenternes formand sarkastisk.
Skal kigges over skulderen
Hvordan tror du, Arla har det med dig som evig kritiker af selskabet?
- På samme måde som jeg har det med min bankmand, tror jeg. Han synes også, jeg skal gøre dit og dat.
- Hvis der ikke var nogen, der kiggede én over skulderen og pegede på det, der kunne gøres bedre, hvordan vil du så blive bedre. - Med mindre man har bildt selv selv ind, at man er den dygtigste til det hele. Men så er man virkelig farlig for sig selv, lyder svaret fra Peder Mouritsen.
