Ifølge Arlas kommunikationschef Astrid Gade Nielsen er der nemlig en række faktuelle fejl i LDM-formandens beregninger.
Ifølge LDM's beregninger vil Arlas behov for øget konsolidering fra andelshaverne betyde en merudgift på mellem 30.000 og 40.000 kroner.
- Faktuelt er forslaget fra Arlas bestyrelse at konsolidere med ti øre pr. kg mælk i fem år. Siden 2000 har Arlas andelshavere konsolideret med fem øre pr. kg mælk i gennemsnit om året. Derfor er det øgede konsolideringsbehov reelt på fem øre pr kg mælk, siger Astrid Gade Nielsen og fortsætter:
- Det betyder, at en andelshaver skal bidrage yderligere med 500 kroner om året pr. ko med en ydelse på 10.000 kg oveni det, han allerede konsoliderer. Over fem år bliver det altså fem gange 500 kroner - lig med 2.500 kroner pr. ko i øget konsolidering.
Nye forretninger i Tyskland
Peder Mouritsen udtalte desuden, at det bedste for landmændene er at bruge aktieselskabsformen for oprettelsen af de nye forretninger i for eksempel Tyskland.
- Arlas bestyrelse har diskuteret den mulighed og er kommet til den konklusion, at det vil være risikabelt for landmændene, hvis forretningen køres som aktieselskaber. Med den struktur så mister selskaberne forpligtigelsen til at sælge de dansk/svensk-producerede produkter, samtidig med at der skabes direkte intern konkurrence mellem datterselskaberne til ugunst for ejerne, siger Astrid Gade Nielsen.
Sammenligning af mælkepriser
LDM-formanden sammenligner desuden mælkepriser og fortæller, at hans mælkepris er 26-27 øre bagefter i afregningen i forhold til hollandske FrieslandCampina. Også den udtalelse anfægter Arla.
- Arlas acontopris er i øjeblikket med sæsontillæg 259 i modsætning til FrieslandCampina, som ligger på 268 svarende til en forskel på 9 øre. Begge selskaber ligger i øjeblikket i den øvre ende af mælkeprisstatistikken i Europa, slutter Astrid Gade Nielsen.
