Halm fra de sjællandske marker leverer en del af brændstoffet til Amagerværkets Blok 1, som for nylig blev taget i brug efter en længerevarende ombygning til biomasse. Udover halm kan blokken også anvende træ til el-, damp- og varmeproduktion i København.
Men halmballerne kan af forskellige årsager ikke fyres direkte af i Amagerværkets nye kedel og skal derfor først en tur omkring Køge Biopillefabrik, hvor halmen presses til piller.
Ifølge Niels Ravn, der er afdelingsleder på Køge Biopillefabrik, er halmpillerne lettere at håndtere og har en højere brændværdi end den rå halm.
- Desuden ligger der et miljøhensyn i at transportere halm i form af piller med skib, frem for transport af halmballer gennem København, siger Niels Ravn.
På Amagerværket formales pillerne til støv, som derefter blæses ind i brændkamrene.
Halm fra forskellige afgrøder
Fabrikken i Køge var den første af sin art i verden, og ifølge Niels Ravn har det været noget af et pionerarbejde at få produktionen optimeret, siden Vattenfall overtog fabrikken fra det daværende energiselskab E2 for nogle år siden.
- Halm er jo ikke et ensartet produkt, og halm fra forskellige afgrøder har varierende egenskaber med forskelligt vandindhold. Så vi har måttet prøve os frem for at finde de rette metoder med hensyn til presning, og vi tager løbende prøver af pillerne for at sikre os, at de har den rette hårdhedsgrad og et lavt vandindhold.
Niels Ravn er efterhånden så tilfreds med produktionsgangen, at han godt kan forestille sig en udvidelse af produktionen. I øjeblikket fremstiller fabrikken 290 ton halmpiller pr. døgn.
- Spørgsmålet er bare, om der er halm nok. Der er efterhånden flere aftagere af halm, såsom biethanolfabrikker og lokale varmeværker, så vi skal være sikre på at kunne få de mængder halm, som en udvidelse af produktionen vil kræve. Men kan vi det, bliver vores produkt endnu mere konkurrencedygtigt, forklarer Niels Ravn.
Han siger, at halmpiller konkurrer med træpiller, og da størstedelen af halmpillernes fremstillingspris ligger i selve halmen, er fabrikkens rentabilitet stærkt afhængig af prisudviklingen på halm.
Der er masser af halm
Men Niels Ravn behøver ikke at frygte mangel på halm. Ifølge Hans Stougaard, der er formand for de danske halmleverandører, er der masser af halm.
- Hvis man bruger de 2,4 millioner ton halm, der bare ligger hen, til varme og energi, kunne vi fjerne tre millioner ton C02 og samtidigt give arbejdspladser til Danmark. Det ville øge forsyningssikkerheden og spare os for dyr import af brændsel, fastslår han.
Hans Stougaard har i den senere tid haft travlt med at få Folketingets energipolitiske ordførere i tale, så han kan få politisk opbakning til et møde, som han har fået i stand med klimaminister Lykke Friis (V).
- Politikerne vil gerne profilere sig som grønne og miljøbevidste. Nu får de lejlighed til at vise, at der ligger handling bag de flotte ord, siger han og håber dermed på, at politikerne vil understøtte halm, lige som de har understøttet biogas.
Halmens vej fra mark til forbrænding
Halmballerne ankommer på lastvognstog eller på traktorvogne til en lagerhal ved Køge Biopillefabrik, hvor en kran i to løft kan tømme et lastvognstog. Kranen måler også ballernes fugtindhold og vægt.
Kranoperatøren har overblikket over lagerkapaciteten og styrer derfor de indkommende transporter. Normalt ankommer mellem 25 og 30 træk omdagen.
Halmballerne køres via et transportbånd ind i en oprivningshal, hvor snorene klippes og halmen renses og findeles. Derefter presses halmen i roterende pressere og føres videre i et 800 meter langt transportrør til havnekajen, hvor lagrene med en kapacietet på i alt 23.000 ton befinder sig.
Et skib sejler pillerne til Amagerværket, hvor pillerne føres via to lagre til knusning og forstøvning. Halmstøvet blæses ind i brændkamrene, og røgen renses derefter for skadelige partikler.
Efterlysning af en snorehakker
Afdelingschef Niels Ravn kunne godt tænke sig at få hakket snorene fra halmballerne i små stykker, så de kan indgå i fremstillingen af halmpillerne. Som det er nu må mange kilo snor hver dag sendes til forbrænding, og det er både dyrt og besværligt.
Derfor efterlyser Niels Ravn nu nogle løsninger blandt Maskinbladets læsere, som ofte har en evne til at løse usædvanlige problemer.
Amagerværkets blok 1 blev for nylig taget i brug efter længere tids ombygning, så blokken nu kan fyre med biopiller.
Amagerværket består af tre produktionsenheder, hvoraf to er i brug i øjeblikket. Blok 1 og 3 leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.
Amagerværkets blok 1 var oprindeligt et kulfyret anlæg, men er blevet renoveret og fremstår nu som et multibrændselsanlæg, der kan fyre med biomasse. Blokkens kapacitet er på 68 MW el og 250 MJ/s fjernvarme.
Skal sikre varmeforsyningen
Ombygningen er sket som en del af den såkaldte Københavnsplan, der skal sikre varmeforsyningen i København de næste 20 år.
Amagerværket dækker med sine to aktive produktionsanlæg cirka 12 procent af det sjællandske elforbrug og varmebehovet i det, der svarer til omkring 130.000 husstande. Værket er udstyret med en varmeakkumulator, som kan indeholde 24.000 kubikmeter vand.
Filtre fjerner forurening
DeNOx-anlægget på Amagerværket fjerner op til 96 procent af kvælstofilterne. Derudover findes et afsvovlingsanlæg, som fjerner op til 98 procent af svovlet fra røgen.
Røgen "vaskes" i afsvovlingsanlægget, hvorved der sker en kemisk reaktion, som omdanner kalk, vand og svovl til gips. Gipsen udskilles og anvendes til produktion af gipsplader.
Alle blokkene er desuden udstyret med elfiltre, der renser 99,9 procent af asken ud af røgen. Asken opsamles i filtrene og sælges til produktion af cement og beton.
Både Amagerværket og Køge Biopillefabrik ejes og drives af den svenske energikoncern Vattenfall, der blandt andet også står bag Fynsværket i Odense og Nordjyllandsværket.
