Med fire modeller i den nye John Deere M-serie af frontlæsser tilbyder John Deere nu læssere til 5R, 6M og de mindste modeller i 6R-serien, hvor behovet for en frontlæsser er knap så stort, som R-serien af frontlæsser fra John Deere tilbyder.

Det betyder blandt andet, at M-serien er 20 procent lettere end R-serien, og dermed også klarer mindre løfteopgaver end R-serien. Der er som standard tredje hydraulikfunktion på M-serien, ligesom den kan udstyres med skovlaffjedring som ekstra udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
M-serien er 20 procent lettere end R-serie af frontlæssere.

Selve tilkoblingen på traktoren kan ske i samme ramme-beslag, som R-serien, og John Deere fremhæver, at det giver fordele på de maskinstationer og bedrifter, hvor man har begge serier, og dermed kan skifte rundt med de forskellige læssere afhængig af opgaven.

Løftekapaciteten på de fire modeller går fra 1.450 kg i 543M, som er den mindste model, og op til 1.880 i 643M, som er den største model i serien. Løftehøjden er maksimal 3,7 meter i den mindste model og 4,3 meter på topmodellen i serien. 

rich-media-3
M-seien strækker sig over fire modeller med løftehøjder fra 3,7 til 4,3 meter i topmodellen 643M.