Da man tilbage i 2009 stod for at skulle udskifte bedriftens primære trækhest i marken, som på daværende tidspunkt var en Case IH Quadtrac af ældre årgang, valgte Damsgaard Rasmussen nord for Randers igen at investere i en knækstyret amerikanskproduceret traktor - selvom størrelsen i princippet var alt for stor til bedriftens størrelse.
- Tanken var, at vi købte en traktor, som kun skulle bruges til det helt hårde markarbejde, og dermed ikke køre så mange timer om året, og gerne må blive mere end 10 år gammel på bedriften, fortæller Jens Damsgaard Rasmussen, om baggrunden for, at man investerede i en John Deere 9430 - helt ny i 2009.