Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Aarestrup Traktor og Maskiner forhandler nu McCormick i Himmerland
Aarestrup Traktor og Maskiner ApS er ny forhandler af McCormick traktorer.
De første fabriksnye McCormick traktorer er allerede rullet ind hos den himmerlandske maskinforretning, der ligger i Aarestrup ved Haverslev - lige midt i Himmerland.
Det skriver Helms TMT-centret i en pressemeddelelse.
Skulle landmænd fra egnen være interesserede i at stifte nærmere bekendtskab med den nye 240 hk McCormick X7.624 VT-Drive med dens effektive, trinløse transmission, så er muligheden der snart.
Den nye traktor vil nemlig blive præsenteret i Himmerland i forbindelse med en kommende McCormick demo-tour.
- Vi ligger i et godt område - blandt andet med mange større kvægbrug - og oplever efterspørgsel på nye traktorer, siger Per Christensen, der ejer maskinforretningen sammen med kompagnonen Daniel Nørhave.
Højt teknisk og kvalitetsmæssigt niveau
- Jeg har en rigtig god mavefornemmelse for McCormick traktorerne. Så snart man stifter nærmere bekendtskab med dem, bliver man imponeret over deres høje tekniske og kvalitetsmæssige niveau, tilføjer Per Christensen.
- Vores forventning er, at mange landmænd ikke mindst vil interessere sig for McCormick traktorer med trinløs transmission, som løfter førerkomforten mærkbart, tilføjer han.
- Vi tror, det bliver rigtig godt at samarbejde med McCormick importøren, Helms TMT-Centret A/S. Det er driftige folk, der brænder for sagen. Og så er det jo et solidt firma, konstaterer Per Christensen.
En stærk kombination
- Vi har en plan med at vælge Aarestrup Traktor og Maskiner som McCormick forhandler i Himmerland. Den går ud på at kombinere deres stærke lokale forankring og tradition for at yde god service med vores know-how og styrke, forklarer Jakob Helms fra Helms TMT-Centret.
- Per Christensen og Daniel Nørhave er unge og ambitiøse. De ser tydeligvis store muligheder i at komme til at forhandle McCormick traktorer, lyder det videre fra Jakob Helms.
- Dårligere bliver det ikke af, at virksomheden har mange års erfaringer med at forhandle og servicere traktorer. Servicen ligger i øvrigt i gode hænder hos en erfaren traktormontør, der har været ansat i firmaet igennem 26 år, siger han.
- Jeg synes, at Aarestrup Traktor og Maskiner er godt rustet til at holde fuld fokus på traktorbrugere i Himmerland. Det har vi positive forventninger til, slutter Jakob Helms.