Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Moni Worldwide ansætter ny direktør
2022 har været året, hvor de grønne traktorer fra Deutz-Fahr har fået et stærkt comeback i Danmark. Væksten i indregistrerede Deutz-Fahr traktorer i årets første 10 måneder har været på imponerende 196 procent.
Den danske importør Thomas Mortensen fortæller, at salget er gået endnu stærkere, end han havde håbet på.
- Sammen med vores forhandlere satte vi os nogle mål ved årets begyndelse og købte traktorer ind derefter. Dem har vi allerede indfriet, og mon ikke det bliver til lidt flere indregistreringer inden året er ovre, siger Thomas Mortensen.
Han skynder sig at tilføje, at det er lykkes at skaffe en del flere traktorer end planen forudså, så interesserede købere kan stadigvæk får en ny Deutz-Fahr inden nytår.
Det stigende aktivitetsniveau har fået Thomas Mortensen til at ansætte en administrerende direktør for Moni Worldwide. Den nye administrerende direktør får ansvaret for at drifte salget og administrationen, mens Thomas Mortensen fremover prioriterer indkøb, eksport og frem for alt udvikling af nye projekter, skriver Moni Worldwide i en pressemeddelelse.
Fra ekspeditionsbranchen
Fremover hedder den nye direktør for Moni Worldwide Henrik Hansen. Han kommer fra speditionsbranchen og har senest arbejdet med opdyrkning og strukturering af internationale markeder. Erfaringerne herfra er han sikker på vil komme ham til gode i det nye job.
- Jeg har ikke afsæt i landbruget eller dets direkte følgeindustri, så jeg er ikke bundet af vanens magt. Til gengæld plejer jeg at kunne identificere muligheder i markedet og opbygge strukturer, der fungerer effektivt. Det er vores forhandlere, der er i frontlinjen og kender kunderne, min opgave er at oprette og vedligeholde en stærk, enkel og omkostningseffektiv organisation til at støtte dem bedst muligt, siger Henrik Hansen.
Henrik Hansen har første arbejdsdag den 1. december, hvor han vil være at finde på Agromek, nærmere bestemt firmaets stand i Boxen, hvor der står ikke mindre end 10 Deutz-Fahr og venter på gæsterne.