Lyt til artiklen:

Bredebro er vokset ud af sine rammer

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Semler Agro i Bredebro har i længere tid været inde i en positiv vækstperiode. Faktisk har værkstedet i Bredebro så travlt, at de næsten er vokset ud af deres nuværende lokaler.

Afdelingsleder Karsten Pedersen har derfor i en længere periode holdt øje med, om der skulle opstå en anden mulighed i området, som kunne danne rammerne for et Semler Agro Bredebro 2.0. Og nu er det lykkedes at finde det helt rigtige sted, skriver Semler Agro Bredebro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, vi flyter. Men "kun" 400 meter ned ad vejen. l Farverhusvej 4 i Bredebro, hvor Finsø A/S også er at finde. Er at vi gik i dialog med Finn Jørgensen fra Finsø A/S om muligheden for at ekspandere vores forretning, opstod denne mulighed, siger Karsten Pedersen.

- Der er store krav til det moderne landbrugsmaskinværksted. En af udfordringerne for værkstedsmedarbejderne er størrelsen og vægten på nutidens landbrugsmaskiner. Derfor er det med stolthed vi nu kan tilbyde vores medarbejdere i Bredebro nye, gode arbejdsforhold! Der er en god loftshøjde, en stor port og flere traverskraner, som kan løfte de store førerhuse, gearkasser, skæreborde og andet tungt grej. Oveni får vi en stor isoleret hal, som kan bruges til opbevaring af bl.a. nye maskiner og reservedele. Vi får også nyt salgskontor og kantine, siger han.

- Hvis der nu sidder en landbrugsmaskintekniker og læser med her og som har lyst til at være en del af en virksomhed i vækst med gode og moderne arbejdsforhold, så er han/hun meget velkommen til at kontakte mig og høre om muligheden for at være en del vores team i Bredebro, siger Karsten Pedersen.