Udtagning og vådlægning af lavbundjorder er et effektivt våben i målsætningen om at reducere udledning af klimagasser med 70 procent inden 2030.
Det viser en analyse lavet af Klimarådet.
Lavbundsjorderne fylder knap syv procent. af det dyrkede landbrugsareal. Alligevel står dræning og dyrkning af disse jorder for over halvdelen af udledningerne fra det danske landbrugsareal, der er under plov. Hvis alle lavbundsjorder vådlægges, vurderer Klimarådet, at op imod ca. 4,1 millioner ton CO2 potentielt kan reduceres.
- Lavbundsjorderne belaster klimaet rigtig meget, og vores analyse viser, at det er relativt billigt for samfundet at mindske den forurening. Vådlægningen af lavbundsjorder bør gennemføres i stort omfang, fordi det kan føre os et godt stykke ad vejen mod vores 70-procentsmål i 2030, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, i en pressemeddelelse.
Vil indføre afgift
Klimarådet konkluderer desuden, at en drivhusafgift kan være med til først at vådlægge lavbundsjorder, og efterhånden som afgiften stiger, få landmænd til at udtage lavbundsjorder.
Selv om klimapotentialet i lavbundsjorde vækker glæde hos Landbrug og Fødevarer, er brancheorganisationen utilfreds med anbefalingen af afgifter.
- Det er positivt, at Klimarådets rapport sætter en tyk streg under det store klimapotentiale i udtagning af lavbundsjorde, som Landbrug & Fødevarer og DN allerede har peget på som et af de mest effektive virkemidler til at sikre en markant positiv klimaeffekt og give naturen mere plads, skriver Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, i en mail.
- Desværre foreslår Klimarådet en afgift på lavbundsjorde. Det er den helt forkerte vej at gå. Udtagning bør ske med statslig finansiering og med frivillig udtagning gennem jordfordeling vil vi kunne realisere de store klimagevinster såvel som sikre udvikling af naturen på arealerne, skriver han.
