Traktorgården i Give har fået stjålet en helt ny New Holland-traktor natten til den 7. februar

Det var et ærgeligt syn, som mødte Traktorgården i Give fredag den 7. februar, da man kunne konstantere, at der mellem torsdag den 6. februar og fredag den 7. februar var forsvundet en traktor fra maskinforretningen.

Der er tale om en New Holland T7.165S med frontlift og front-pto.

Indehaver af Traktorgården i Give, Søren Kristensen fortæller, at traktoren var slutsolgt, så det er endnu mere ærgeligt, at kunden der skulle have to ens traktorer leveret til forårsarbejdet, nu igen skal i køen og vente på en fabriksbestilling.

Han fortæller desuden, at tyvene har brækket låsen i en New Holland T6.180, som var parkeret ved siden af den stjålne traktor, så han gætter på, at tyvene er blevet forstyrret, siden de ikke også har taget den med sig.

rich-media-1
Her ses den stjålne traktor. Foto: Traktorgården Give.