Kvernelands nye FastBale-rundballepresser kører nonstop og pakker ballerne ind i farten.

Kverneland FastBale-rundballepresser har kapacitet på op til 100 baller i timen med diameter på 1,25 meter.

Presseren er fremstillet med to kamre, så presseren kan starte produktion af en ny balle, mens den anden balle afsluttes og pakkes ind. Dette betyder, at presseren ikke behøver at stoppe op, når hver balle afsluttes.

De to kamre er anbragt i serie, så der er mulighed for at udnytte en række valser i begge kamre. Forkammeret producerer de første to tredjedele af ballen. Når forkammeret har opnået sin forudindstillede presningsgrad, føres ballen til hovedkammeret, og ballen presses færdig.

Herefter åbnes forkammeret og ballen flyttes til hovedkammeret, hvor den presses til sin maksimale størrelse på 1,25 meter. Når rundballen er presset færdig, bliver der igen åbnet for forkammeret, så en ny rundballe kan presses. Nettet lægges om den færdige balle og bagklappen åbnes, og den færdige balle føres videre til indpakkeren. Hele processen gennemføres uden stop.

Kverneland vil komme med nogle enkelte forserie modeller på markedet i 2016, mens den endelig produktion først vil starte i 2017.

Vores svenske kolleager, Jordbruksaktuellt, filmede presseren i arbejde under et pressearrangment i sommers. Se filmklippet ved at klikke på linket HER