Lyt til artiklen:

NDI udvider økonomidæk med flere størrelser

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Alliance Agri Star II blev i 2020 lanceret som et økonomisk alternativ til dyrere dækmærker. Med den såkaldte dobbeltklodsteknologi, der ifølge producenten medfører stærke præstationer, selv når dækket er slidt, har Agri Star II fået en vigtig plads i NDIs produktsortiment til landbruget, det skriver NDI i en pressemeddelelse.

- Alliance satte med introduktionen af Agri Star II nye standarder for, hvilken en kvalitet man kan forvente sig af dette budgetvenlige mærke. Det er et oplagt valg til kunder, der ikke har behov for at køre med variabelt tryk og ikke ønsker at binde for meget kapital i indkøb af dæk og samtidig opnå en attraktiv totalomkostning i dækkets levetid, siger salgschef i NDI's agrodivision, Uffe Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange flere monteringsmuligheder

Siden dækmærket Alliance blev opkøbt af den internationale dækgigant Yokohama Off-Highway Tires, er der sket en løbende udbygning af mængden af størrelser og mulige for- og bagakselskombinationer, som Alliance fås med. Med mere end 20 nye størrelser inden for Agri Star II modellen, er det den største udvidelse af tilgængelige størrelser siden dækket blev introduceret på markedet i Danmark og de øvrige, nordiske lande, som NDI har distributionsrettighederne på.

- Når vi her i marts får i alt 25 lagerenheder kommer vi til at dække langt størstedelen af det danske marked. Det betyder, at endnu flere landmænd, uanset traktortype og for- og bagakselskombinationer vil kunne få Agri Star II monteret. Særligt i mellemklassesegmentet vil vi kunne dække markedet langt bedre med Agri Star II, siger Uffe Hansen og uddyber:

- Agri Star II kommer til at afløse andre Alliance-modeller i programmet, og vi forventer, at kunderne der skifter til Agri Star II vil opleve et dæk af en endnu højere kvalitet, med bedre komfort og holdbarhed sammenlignet med tidligere. Vi ser frem til at kunne tilbyde endnu flere landmænd adgangen til et større produktprogram af prisvenlige produkter.

NDI oplyser, at introduktionen af de nye størrelser af Agri Star II, samtidig vil betyde den tidligere dækmodel, 365, udgår af Alliances produktprogram.

Yokohama OHT står foruden Alliance også bag mærkerne Galaxy og Primex, der producerer dæk til industrien.