Lyt til artiklen:

Alliance lancerer største traktordæk til dato

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Alliance udvider deres dækserie Agriflex 372+ med det hidtil største traktordæk fra producenten. Det skriver importør og distributør NDI Group i en pressemeddelelse.

De seneste år har der været lanceret mange, nye produkter målrettet landbruget og industrien fra Alliance. Herunder flere serier af VF-dæk, der muliggør kørsel med variabelt dæktryk på landbrugsmaskiner, herunder blandt andet traktorer, mejetærskere, gyllevogne og sprøjter. Derfor udvides Agriflex 372+ - serien med nye størrelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nu fået det allerstørste dæk fra Alliance på lager, og det er et dæk til de absolut største traktorer. Det det største dæk, som Alliance har produceret til dato. En markering fra producentens side af, at man nu går ind på markedet for de største maskiner, og også vil udfordre konkurrenterne med økonomisk og kvalitetsmæssigt meget konkurrencedygtige dæk, siger salgschef i NDI Groups landbrugsdivision, Uffe Hansen.

Med på udstillinger

Det nye, rekordstore dæk, der har størrelsesbetegnelsen VF750/75R46, vil i den kommende tid ifølge Uffe Hansen blive udstillet ved forskellige dyrskuer og andre lejligheder, hvor NDI Group vil være til stede:

- Vi kommer til at udstille det nye dæk på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, Roskilde Dyrskue, Hjørring Dyrskue og dertil Landsskuet i Herning samt Dansk Markdemo. Vi ser frem til igen at komme ud at møde de danske landmænd og folk fra relaterede erhverv og denne gang have en bogstavelig talt stor nyhed med, som er en tydelig markering af Alliances ambitioner om at blive en stor spiller inden for markedet for dæk til landbrugs- og industrimaskiner, siger han.