Lyt til artiklen:

Tilfredshed hos Bogballe trods afmatning i markedet

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Med en bruttofortjeneste på 125,5 millioner kroner, et driftsresultat på 89,3 millioner og 66 millioner kroner på bundlinjen vil regnskabsåret 2022/23 blive kendt som det foreløbigt tredjebedste resultat for Bogballe A/S.

Kun overgået af sidste års jubelresultat og næsten på niveau med 2020/21.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab, der dækker perioden 1. november 2022 - 31. oktober 2023.

Ekstra månedsløn på vej til de ansatte: De har præsteret forbilledligt

Se også:

Ekstra månedsløn på vej til de ansatte: De har præsteret forbilledligt

Salget har generelt set været tilfredsstillende, men navnligt i den del af regnskabet, der ligger i 2023 har også Bogballe mærket den afmatning, der har præget store dele af markederne i hele verden. Bogballe eksporterer 95 procent af sin produktion.

- Hos Bogballe har vi været stolte over de seneste to års rekordregnskaber, men vi kan også være stolte over at levere et tilfredsstillende resultat i et år, hvor vi i sidste halvår af regnskabsåret oplevede en generel markedsafmatning, siger Karsten S. Nielsen, administrerende direktør for Bogballe A/S, i en pressemeddelelse.

- Vi kan konstatere, at der fortsat er stor interesse for vores velkendte blå Bogballe gødningsspredere både fra danske og udenlandske kunder og importører. Vi oplever et stadigt stigende fokus på præcisionsgødskning globalt, hvilket har været et vigtigt fokusområde for Bogballe de seneste mange år. Det stigende fokus på præcisionsgødskning gør kun, at Bogballe står stærkere i fremtiden, siger direktøren.

Fortsat optimisme

Forventningerne til indeværende regnskabsår er et resultat på niveau med netop aflagte årsregnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bogballe oplever stadig vigende efterspørgsel, men med tre nylige produktlanceringer, forventer Bogballe, at der fortsat vil være høj interesse fra både eksportmarkederne og det danske marked.

Direktør: Bredal og Bogballe er bedst som rød og blå

Se også:

Direktør: Bredal og Bogballe er bedst som rød og blå

- Vi har oplevet en afmatning på tværs af markederne i sidste halvår af regnskabsåret. Vi monitorerer naturligvis dette på daglig basis og har allerede igangsat en række forskellige tiltag for at vende denne tendens. Derudover forventer vi, at vores nye produkter, der netop er blevet lanceret, bliver en succes og at disse vil bidrage positivt til Bogballes videre udvikling, siger Karsten S. Nielsen.

Bogballe har for nyligt lanceret en ny og mere intuitiv Isobus brugerflade, kantspredesystemet Dynamic Headland og en helt ny spredermodel, L15W, som er beregnet til præcisionsgødskning i eksempelvis vinmarker og i frugtplantager.