Lyt til artiklen:

AGCO øgede salget med en fjerdedel i første kvartal

00:00
Hastighed: ???x
01:59

En bedring i forsyningskæderne og minutiøs timing af prisstigninger har øget salget for en af verdens største maskinkoncerner, amerikanske AGCO, der står bag Fendt, Massey Ferguson og Valtra.

Samlet omsatte AGCO for 3,3 milliarder dollars, 22,4 milliarder kroner, i løbet af årets første tre måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På EME-markedet, der dækker over Europa og Mellemøsten gik salget frem med 21,4 procent. I Nordamerika med 32,4 procent og i Sydamerika med 42,2 procent.

- Med fortsat eksekvering af vores strategi har AGCO leveret robust salgsvækst i første kvartal, mens en sund landbrugsøkonomi til stadighed understøtter dem forhøjede globale efterspørgsel, siger Eric Hansotia, der er CEO og bestyrelsesformand for AGCO i en kommentar til kvartalsregnskabet.

- Vores solide ydeevne i driften, fortsatte prisjustering og en stadigt mere stabil forsyningskæde bidrog til dette fremragende resultat i første kvartal, lyder det fra topchefen, der fortsat sætter sin lid til effekten af de strategiske pejlemærker, der skal vækste forretningen.

Det handler blandt andet om at satse på præcisionslandbrug og så skubbe Fendt-brandet frem på nye markeder og konkurrere i high end-segmentet.

Venter ny rekord

Efter den gode start på 2023 hæver AGCO nu sin guidance overfor investorerne, hvor aktien handles på New York Stock Exchange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nettoomsætningen ventes nu at lande i niveauet 14,5 milliarder dollars for hele året. Til sammenligning sikrede koncernen i 2021 en omsætning på 12,7 milliarder dollars.

Agco sætter salgsrekord i 2022 og forventer mere i år

Se også:

Agco sætter salgsrekord i 2022 og forventer mere i år

- Udsigten til en sund indtjening på tværs af de store regioner, sammenholdt med en udvidet flådealder og forhøjede priser på brugte maskiner er driveren for stærk efterspørgsel på større landbrugsmaskiner, siger Eric Hansotia.