Debat: Efterafgrøder sender korndyrkning på tørkehjælp

Det her er ikke en appel om tørkehjælp til os landmænd, for vi vil naturligvis helst kunne klare os selv under den alvorlige tørke, der er opstået. Og vi beder såmænd heller ikke staten om at afsætte en masse ekstra millioner skattekroner til forskning i tørkeresistente afgrøder, der antagelig vil kunne hjælpe os i de ekstreme vejrsituationer, vi møder i fremtiden.

Det hele er meget enklere. Lad os få lov til at dyrke vores marker på den klogeste - og fagligt set - mest forsvarlige måde. Det har vi stor erfaring med, og det kommer ikke til at koste hverken klimaet, skatteyderne eller miljøet noget.

I stedet for de omfattende efterafgrødekrav, der tvinger os til at dyrke helt ekstraordinære store arealer med vårafgrøder på lerjorde, har vi faktisk stor erfaring med at vælge en afgrødefordeling, der er langt mindre tørkefølsomt.

Enhver landmand i egne af landet med kraftige lerjorde ville, hvis han ellers fik lov, naturligvis dyrke mere vintersæd. For de fleste fagfolk og forskere - dog ikke alle politikere - er det i dag velkendt, at korrekt dyrkning af vinterhvede på lerjorde ikke giver større udvaskning af næringsstoffer til grundvandet end den påtvungne og omfattende brug af efterafgrøder i kombination med vårbygdyrkning.

I stedet opsamler og nyttiggør vinterhvede i højere grad næringsstofferne, fordi den er i vækst i 10 til 11 måneder af et år, mens vårbyggen kun stikker sine rødder ned i jorden efter næringsstoffer i fire af årets 12 måneder. Og netop i år lider vårbyggen hårdt under tørken og kan hverken få fat på næringsstoffer eller vand.

Vinterhvedemark, der klarer tørken. Foto: Agerskovgruppen

Modsat vinterhveden, der blev sået i september måned og gennem den milde vinter har sendt nogle af sine rødder tre-fire meter ned i jorden, hvor der fortsat er fugtighed. Derfor er vinterhveden langt mindre sårbar overfor tørke og mangel på regn end den vårbyg, der ikke nåede at skabe et rodnet i dybden.

Husdyrene, vandmiljøet, eksporterhvervene, klimaet, forbrugerne, både vegetarer og kødspisere, alle taber, når landmænd på tvivlsomme faglige grundlag får vredet armen om på ryggen af staten og tvinges til at gøre noget ulogisk og irrationelt. Vi landmænd har allerede stor erfaring i at sikre os mod de såkaldt ekstreme vejrsituationer ved hjælp af robuste sædskifter og kloge afgrødevalg.

Det eneste, vi kræver, er at få lov til at gøre det, der er fornuftigst på den enkelte mark. Som for eksempel kun at have efterafgrøder, hvor det er til nytte for miljøet og dyrkningen af nytteafgrøder. Så vil der blive dyrket flere fødevarer og opstå færre behov for tørkehjælp under fremtidige tørker.