Lyt til artiklen:

Åbent brev til Fødevareministeren: Hvorfor ikke lade fagligheden og fornuften styre?

00:00
Hastighed: ???x
07:28

Abonnementsartikel

Endnu et år - her under høsten 2023 - har landmænd måttet lade fornuft, hensyn til miljø, klima og grundvand sejle, og tærske i umodent og vådt korn, her i dagene op til 20. august.

Endnu et år - her under høsten 2023 - har landmænd måttet lade fornuft, hensyn til miljø, klima og grundvand sejle, og tærske i umodent og vådt korn, her i dagene op til 20. august. Alene for at nå kravet om at etablere efterafgrøder - nogle gange ved at køre i marken, før kornet er høstet. Alt sammen for at undgå den økonomiske lussing, en overskridelse af datoen 20. august vil betyde.

Især i det østlige Sønderjylland er der voldsomt høje krav til den enkelte landmands efterafgrødeareal. Det høje krav til den enkelte landmand i disse egne af landet betyder ikke bare et helt umenneskeligt stres op til datoen 20. august, men også en omlægning fra et fornuftigt sædskifte med høj andel af vinterafgrøder til en høj andel af vårsæd, der er eneste mulighed i de marker, hvor det er pålagt at dyrke efterafgrøder. Vårsæd, som generationer af landmænd på disse egne med lerjorde har erfaret, er alt for dyrkningsusikkert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at illustrere problemets omfang har fire landmænd i østlige Sønderjylland og på Als opgjort udbytterne i henholdsvis vårafgrøder og vinterhvede. Det dokumenterer alvoren bag denne henvendelse.

rich-media-2
Kilde: Agerskovgruppen 2023

Efterafgrødekravene tvinger landmænd over i mere tørkefølsomme og dyrkningsusikre afgrøder.

Samtidig dokumenterer nye resultater fra landovervågningen af kvælstof under det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (LOOP/NOVANA) i seks vandoplande, fortrinsvis med lerjorde, og hver især omfattende fra 500 til 1500 hektar, at udvaskningen her er signifikant højere, når der dyrkes de pålagte efterafgrøder. Altså er virkningen lige præcis det modsatte af det ønskede.

I de seks vandoplande er der målt signifikant højere udvaskning af kvælstof i drænvandet i marts måned på 3,4 kg N/ha mod 2,0 kg N i arealer med vinterkorn. Det er miljømæssigt meget uheldigt og fører direkte til en højere udledning af næringsstoffer i for eksempel de østjyske fjorde. Miljømæssigt set er det meget uheldigt med denne forårsudledning i vandmiljøet.

rich-media-3
Kilde: Agerskovgruppen 2023

Resultaterne fra overvågningen af miljøtilstanden i fjorde og kystvande samt i de åbne indre farvande, viser da også at miljøtilstanden bliver forværret samtidig med det voldsomt forøgede krav til efterafgrøder. Se figuren nedenfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mængden af planteplankton (encellede alger) er en indikator for miljøtilstanden. Mængden af planteplankton måles på flere måder i overvågningsprogrammet. En af de metoder, der har været anvendt igennem rigtig mange år, er måling af mængden af klorofyl a - det grønne fotopigment i algerne, som producerer organisk stof ved fotosyntese. Se nedenfor hvordan algevæksten især de seneste år samtidig med det voldsomme krav om efterafgrøder er voldsomt forøget.

rich-media-5
Kilde: MARINE OMRÅDER 2020 NOVANA AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 475 2021

Ufuldstændigt grundlag

Ifølge fagfolk og rådgivere i landbruget er denne meningsløse udrulning af efterafgrøderegler - man kan kalde det tvangsomlægning af sædskiftet - på de frugtbare lerjorde i Danmark aldeles meningsløst. Efterafgrødekravene er iværksat og udrullet med baggrund i et såkaldt virkemiddelkatalog, som ifølge fagfolk langtfra kan legitimeres endsige dokumenteres. Det har længe været velkendt i fagkredse, at der hverken er forskningsmæssigt og forsøgsmæssigt belæg for, at virkemiddelkatalogets effektopgørelser er repræsentative for lerjordene.

Ligeledes forbigår myndighederne fuldstændigt, at en afgrøde som for eksempel hybridrug har revolutioneret udbytteniveauerne på sandjorde. Anvendelse af det stærkt forældede virkemiddelkatalog fungerer i en del tilfælde direkte i modstrid med intensionerne i såvel grundvandsbeskyttelsen som ønsket om at reducere udledningerne til vandmiljøet.

Ikke alle efterafgrøder gror godt

Resultaterne i de forsøg, der ligger til grund for efterafgrødereglerne, stammer især fra vårbyg med udlæg af græs som efterafgrøde og efterafgrøder sået i korn før høst.

Efter en årrække med høje efterafgrødekrav og Landbrugsstyrelsens efterfølgende kontrol hos landmændene, er der også interessant viden at spore blandt de embedsmænd, altså kontrollanterne, der overvåger, om landmændene overholder efterafgrødekravene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De skal kontrollere, at efterafgrøderne er etableret før den fastsatte dato, og at efterafgrøderne vokser som tiltænkt. På nogle marker viser kontrollen, at plantebestanden af de godkendte plantearter ikke tilstrækkelige og arealet bliver således underkendt med de efterfølgende økonomiske sanktioner.

Her fortæller Landbrugsstyrelsens kontrollanter, at det visse år især er efterafgrøder på arealer, der nok er sået til tiden, men i en uhøstet afgrøde og således sået før høst, der må underkendes.

Ignorerer forskning

Siden efterafgrøderegimets opståen gennem de seneste par årtier som et virkemiddel mod vandmiljøproblemer, er der sket megen forskning og nye dagsordener kommet til.

For eksempel er der gennem årene kommet stadig større fokus på afgrødernes evne til at optage og akkumulere kulstof i landbrugsjorden.

Her kunne man i de forældede og - fagligt set - stærkt kritisable og alt for generelle efterafgrøderegler, og hvor det nu er videnskabeligt belæg for at de fungerer kontraproduktivt på næringsstofudledningen til vandmiljøet, forsøge at indlemme klimadagsordenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel at inddrage den velkendte viden om, at vinterafgrøder har en bedre evne til indlejring af kulstof i jorden end vårafgrøder. Altså slå to fluer med et smæk ved at modernisere efterafgrøderegimets svagt funderede regelsæt med den aktuelle klimadagsorden og inddrage en øget kulstofindlejring i landbrugsjorden.

rich-media-8
Kilde: Agerskovgruppen 2023

Det dyrkede danske landbrugsareal er nu siden år 1900 reduceret med cirka 25 procent, og arealet bliver fortsat reduceret ved skovtilplantning, solceller og befæstede arealer til veje og byudvikling. Man fastholder det urealistiske mål om en udledning på 38.800 tons N i 2030, som ikke kan opnås, selvom hele det dyrkede areal bliver braklagt.

Landbruget kan ikke leve med den forudsætning, at man tager hele Danmarks udledning og fratrækker naturbidrag og punktkildebidrag for derefter at udpege landbruget som skyldig for differencen. Det er useriøst og fagligt forkert, velvidende at ingen reelt kender naturbidraget og punktkildebidraget. Hvordan gør man i forhold til de mange befæstede arealer?

Alle er bekendt om de mange spildevandsoverløb, og hvad med alle de øvrige punktkilder som ikke er styr på? Naturbidraget er også voldsomt underestimeret og underbelyst. Som eksempel kan vi blot henvise til den store udvaskning, der er fra Suserup Skov.

Metoder, hvor man ukritisk laster landbruget for alle usikkerhederne, tjener kun det snævre politiske formål at udradere, alternativt reducere dyrkningsarealet i Danmark. Derfor skal hele beregningsgrundlaget og reguleringen af dansk landbrug lægges om og respektere faglighed og helhedstænkning, hvis man vil miljøet og Danmark det godt.

rich-media-10
Kilde: Agerskovgruppen 2023