Lyt til artiklen:

Debat: Politikere og eksperter er på vildspor i CO2-hysteri

00:00
Hastighed: ???x
03:02

- Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre.

Det er et af Winston Churchills mest kendte citater. Blandt de andre styreformer er teknokrati.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Agerskovgruppen må vi erkende, at Paris-erklæringen ikke er verdens klogeste vej til at afhjælpe klimaforandringer, men var det, man på demokratisk vis kunne blive enige om.

Det dummeste var nok, at man bad landene om hver især at forvalte disse reduktionsmål med den visdom, de enkelte landes demokrati, teknokrati, diktatur eller voldelige enevælde kan finde ud af. Og det, uanset at ethvert barn ved, at problemet er globalt og kun kan løses globalt.

Debat: Hjælp klimaet - køb danske fødevarer

Se også:

Debat: Hjælp klimaet - køb danske fødevarer

Det åbner en ladeport for de enkelte landes politiske fraktioner og despoter til at kvæle uønskede mindretals livs- og erhvervsvilkår under dække af at opnå nationale CO2-reduktioner.

I Danmark har man i ukritisk visdom udpeget landbrugets fødevareproduktion til at bære en kæmpestor andel af reduktionsmålet ved at varsle en høj CO2-afgift på netop denne produktion.

Landbrugets CO2-udledning - i høj grad gennem naturens egne biologiske processer - kan aldrig forklares for forstandige mennesker som en fair andel af problemet. Og landbruget kan ikke sende afgiften videre til de cirka 15 millioner mennesker, der faktisk lever af danskproducerede fødevarer. Af disse er der 10 millioner mennesker, der ikke bor i Danmark og som i dag lever af klodens mest klimaskånsomme fødevarer fra vores landbrug. De vil straks købe deres mad billigere et andet sted, når danskproducerede fødevarer stiger markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske fødevarer i vores samhandelslande vil erstattes af fødevarer fra lande, der har en højere CO2-udledning pr. kilo korn, grøntsager, mælk og kød. Og vi selv, der også bor i et land med et åbent marked, køber velsagtens også billigere og mere CO2-belastende fødevarer fra udlandet i vores dagligvarebutikker.

I Agerskovgruppen er vi bange for, at det nedsatte ekspertudvalg komplicerer tingene så meget og så enøjet, at der bliver gjort for lidt for at gøre reduktionsmål og afgifter internationale og globale, så det kommer til at batte noget.

Vi kan frygte, at ekspertudvalget med det kommissorium, regeringen har givet dem, mister det overordnede perspektiv om global CO2-reduktion og af vanvare kommer til at kvæle et erhverv til døde.

El-lastbiler skal nu levere mælk i København

Se også:

El-lastbiler skal nu levere mælk i København

At benytte en slags momentum til at lukke dansk landbrugseksport, sådan som et flertal af danskerne kollektivt er manipuleret til at ønske. To tredjedele af den nuværende fødevareproduktion står dermed til at lukke og de danske forbrugere, der fortsat vil vælge danske fødevarer, får markant højere fødevarepriser.

Danmark kan så fremstå som klimaduksduks og modtage det internationale samfunds hyldest uden at opdage, at Danmark har bidraget unødigt til øget CO2-udledning. Sådan kan det gå, når den mindst dårlige styreform, demokrati, overdrager arbejdet til teknokrater og teknokrati, der ifølge Churchill er en endnu værre styreform.