Læserbrev: Hungersnøden ligger på lur

Jeg ved godt, det er svært for andre at forstå, men vi landmænd tænker også på andet end produktion, mængder, kvalitet og priser. Vi blev også landmænd, fordi vi synes, det er dybt meningsfuldt at fremstille gode og sunde fødevarer til mennesker.

Hver dag i medierne tales om en tiltagende sultkatastrofe i verden, man er endda begyndt at bruge ordet hungersnød. Så er det, vi bønder mærker vores medmenneskelige pligt. Pligten til at gøre vort bedste og fremstille mad til mennesker. Nok til alle mennesker.

Så kunne man hævde, vi kun gør det for pengenes skyld. Det gør vi også, for vi vil jo gerne, at vi selv og vore familier kan leve af det arbejde, vi hver dag anstrenger os for at udføre. Som alle andre vil vi naturligvis helst nyde det privilegium at kombinere et meningsfuldt arbejde med en levevej. Er det muligt, vil vi gerne lidt mere end det bibelske: "...i dit ansigts sved skal du tjene dit brød...". Lidt sved på panden og fysisk træthed har vi såmænd ikke noget imod, og gerne hver dag. Når bare det skyldes noget så meningsfuldt som at fremstille fødevarer.

Vi landmænd har det med at brokke os over regler og love, der virker meningsløse på os. Fra EU og hos os selv her i Danmark, har vi en masse fornuftige og gode regler, der skaber en stor produktion af sikre fødevarer, beskytter naturen og miljøet, afværger at klimakrisen udvikler sig, og betyder, vi her i Danmark kan benytte noget af verdens bedste dyrkningsjord til fødevareproduktion. Som alle andre holder vi især af de regler, hvor vores dybe faglige indsigt og erfaringer flugter med såvel FN's verdensmål, menneskerettigheder og den fremtidige natur- og miljøbeskyttelse. Altså den fornuftsbetonede helhed.

Lige for tiden er vi dog stærkt forargede over en regel, hvor vi på mere end en tredjedel af den enestående gode dyrkningsjord i Danmark, tvinges til at nedsætte kornproduktionen og erstatte den med såkaldte efterafgrøder. Efterafgrøder, der var tiltænkt at kunne nedsætte udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet og havmiljøet. Fra forskningen og egne erfaringer ved vi nu, det ikke virker på lerjorde. Der vil dog altid være en lille udvaskning af næringsstoffer fra menneskelig og biologisk aktivitet, regler og love ikke kan forhindre. Dyrkning af brødkorn i det økologiske kredsløb, der skabes med gældende gødskningsregler i Danmark - økologiske såvel som konventionelle - skaber ikke større udvaskning af næringsstoffer til grundvandet end det, der sker fra en 100 år gammel urørt naturskov på samme jordtype. Det er derfor, en meningsløs regel i Danmark medvirker til at skabe sult i verden. Efterafgrøder kan og må ikke spises af mennesker og husdyr. Vi avler færre tons korn til verdensmarkedet, der opstår mangel og priserne stiger voldsomt. Derfor rammes millioner af mennesker i verdens store byer af hungersnød.

Kan de sultende mennesker ikke bare selv dyrke noget mad? Nej, halvdelen af klodens befolkning - også i de fattige lande, bor i storbyer uden denne mulighed. Mange af de steder, hvor de snart otte milliarder mennesker på kloden har bosat sig, er uegnede til fødevaredyrkning, fordi de frugtbare arealer for længst var udtrukket i 1970, hvor klodens befolkning kun var halvt så stor. I dag rammer hungersnøden i langt højere grad folk med pengeøkonomi og de, der er bosat i byer, fordi det er kiloprisen for korn og mel i supermarkedet, der afgør om det enkelte menneske får mad nok. Muligheden for selvforsyning og et lokalt nærmarked for fødevarer gælder i dag for langt færre af klodens befolkninger. Og det, uanset om det er i fattige eller i rige lande.