Lyt til artiklen:

Debat: Ligestilling for ét års CO2

00:00
Hastighed: ???x
01:27

Det vil sige, at det danske landbrugs afgrøder med kerne, halm, stub og rod midlertidigt optager cirka 30 millioner tons CO2 pr. år.

Klimaregnskabet medtager desværre ikke dette enorme optag, der reelt får landbrugets klimaregnskab til at gå i plus. Det misvisende regnskab skyldes, at der regnes efter 30 år gamle FN-vedtagne regler.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men når ét års-optaget ikke medtages i afgrøderne, hvorfor skal ét års-udledningen fra grisene så medtages?

Den danske gris lever fra sti til slagteri under et år - men dens CO2e-udledning regnes med i klimaregnskabet.

Grisen, der spiser korn i høst, er slagtet i december og er spist til jul. Dens efterladenskaber i form af gødning bindes i kornet i foråret og bliver sammen med det store CO2-optag fra luften bundet i kerner og halm til føde og foder.

Det er en cirkulær proces, som klimaregnskabet hugger over - ved kun at regne den halve cirkel med.

Men selvfølgelig: Hvis hele cirklen blev regnet med, skulle landbruget have penge tilbage i CO2-afgift - ikke betale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne virkelighed kender klimaregnskabsmagerne ikke - men naturen kender heldigvis til denne virkelighed, der fungerer ved hjælp af fotosyntesen. Optag nu virkeligheden i klimaregnskabet.