Lyt til artiklen:

Debat: Statsministeren ødelægger selv fødevareproduktionen

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Nu har statsminister Mette Frederiksen i dagevis - uden et eneste kritisk spørgsmål fra journaliststanden - turneret rundt med det synspunkt, at Ruslands nej til at forlænge kornaftalen med Ukraine viser Putins brutalitet.

Og at det er "krig per korn", der kan få store konsekvenser i form af en fødevarekrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har hun selvfølgelig helt ret i. Men det er godt nok en melding, der strider imod statsministerens egen politik.

Mens verdens kornlagre er på det laveste niveau i mange år, bliver landbruget herhjemme således stækket af et utal af reguleringstiltag.

Ja, statsministerens nu tidligere S-regering har endog forbudt landmænd at producere fødevarer på de fire procents såkaldte brakarealer - som det eneste landbrugsland i hele EU!

Der er kommet 87.000 hektar brak til i år, hvor vi ikke længere kan producere i gennemsnit seks tons korn pr. hektar. Forbuddet er vel at mærke vedtaget i en tid, der hærges af både krig og tørke...

Hvor mange sultende mennesker skal mon flygte over Middelhavet mod Europa, inden de danske beslutningstagere indser nødvendigheden af at opretholde en stor landbrugsproduktion i det tidligere så stolte landbrugsland Danmark?

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Børnenes statsminister" burde tænke på mad til verdens børn. Den, der har evnen, har pligten.