Svarer-udvalget har vist en vej, men på et forældet grundlag

Det kan være svært at komme med anbefalinger til fremtidens danske landbrug, når arbejdsgrundlaget bygger på et forældet synspunkt om udledninger indenfor Danmarks grænser. Det er desværre tilfældet for den længe ventede Svarer-rapport, hvis anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget nu er fremlagt.

Svarer-udvalget har i sine beregninger kun taget udgangspunkt i de officielle indenlandske udledninger og omfatter derfor kun de 46 millioner ton CO2 -ækvivalenter, der (2021) udledes indenfor Danmarks grænser. Man medregner altså ikke de 20 millioner ton CO2, der udledes fra især centrale kraftvarmeværker, som drives ved afbrænding af flis og anden biomasse, hvor en stor del sejles ind fra andre lande.

Det er problematisk, fordi rapporten heller ikke på dette punkt fortæller om danskernes globale klimaaftryk. Derfor kan vi med de modeller, der er fremlagt i rapporten, opretholde vores høje globale klimaaftryk, hvis bare vi lukker fødevareproduktionen i Danmark. Det er set i et globalt perspektiv usolidarisk, når fødevarer produceres med et lavt klimaaftryk i Danmark. Hvor må andre lande være fornøjede over at få konkurrencefordele forærende.

At køernes fordøjelse med fire maver, hvorfra der bøvses metan, som de har gjort tusindvis af år, skal pålægges en ødelæggende afgift, for at andre kan fortsætte med flyrejser, store biler og billige forbrugsting uden stor afgift, er mangel på indsigt og klimahykleri af værste skuffe.

Det er også en faglig svaghed, at der ifølge rapportens anbefalinger vil blive anvendt generelle værdier til beregninger af klimaaftryk på bedriftsniveau. Det er til trods for, at udledninger af for eksempel lattergas afhænger af afgrøde, jordtype og det lokale klima. Tallene tager altså ikke højde for lokale forskelle mellem Skjern og Karise. Det svarer til, at alle betaler det samme i afgift, uanset om man kører i en lille eller stor bil. Det dur jo ikke.

Det dur heller ikke, at rapporten ikke tilgodeskriver den store mængde biomasse som for eksempel gylle, der leveres fra danske landbrug til danske biogasanlæg. Det er væsentlig udveksling, som reducerer brugen af fossile brændstoffer. Men det er åbenbart blevet glemt i den altopslugende afgift-snak.